Får du ikke plukket dine æbler?
Så lad os plukke dem i stedet.
Donér dine æbler til Kofoed Skole og lad æblerne gøre en forskel for mennesker i udsatte positioner i stedet for at rådne i haven.
Sådan donérer du dine æbler til Kofoeds Skole
Udfyld kontaktformularen her på siden, hvis vi må komme forbi og hente dine æbler.
Vi kan bruge alle æbler, sorter og størrelser (også nedfald), de må dog ikke være rådne. Vi kommer i tidsrummet kl. 9-12 el. kl.12-15. Vi har plukkere, kasser og biler til rådighed og du behøver ikke være hjemme når vi kommer. Vi rydder pænt op efter os og sætter en flaske most som tak for donationen.
Hvis du selv vil plukke dine æbler kan du også det, så kommer vi blot og henter dem
Vi kører ud til alle haver på Amager. Er din have et andet sted på Sjælland skal du have mindst 10 træer indenfor et mindre område – f.eks. sammen med dine naboer – før vi kører ud til dig.
I 2023 samler vi æbler ind mandag, tirsdag og onsdag i uge 38 og 41.
OPDATERING: Vi har fået alle de tilmeldinger, som vi kan nå at plukke i 2023. Det betyder, at vi desværre ikke kan nå at komme forbi flere haver i år.
Du kan dog stadig tilmelde dig. Så beholder vi dine informationer, så vi kan kontakte dig til næste år, hvor vi plukker og moster igen.
OPDATERING: Vi har fået alle de tilmeldinger, som vi kan nå at plukke i 2023. Det betyder, at vi desværre ikke kan nå at komme forbi flere haver i år.
Du kan dog stadig tilmelde dig. Så beholder vi dine informationer, så vi kan kontakte dig til næste år, hvor vi plukker og moster igen.
Eller du kan selv tage din frugt med til vores Høstmarked, lørdag d. 14 oktober og donere den der.
Donér æbler til Kofoeds Skoles Høstmarked
Lørdag d. 14. oktober kl. 10.00 – 15.00 afholder vi Høstmarked på Kofoeds Skole. Her har vi også åbent i mosteriet, hvor besøgende kan opleve æblemostproduktionen i praksis. Har du overskudsfrugt hængende på æbletræet til den tid, så tag det med og donér æblerne til mosteriet på dagen. Donationer på mindst 10 kg frugt belønnes med en flaske af vores æblemost.
Læs mere om Kofoeds Skoles Mosteri på https://menneskermedmere.dk/mosteri/
Foto: Kofoeds Skoles arkiv