Donér tøj og møbler

Donér tøj

Vi har særligt brug for tøj, som kan bruges i den gældende sæson – dvs. sommertøj om sommeren og vintertøj om vinteren. Tøjet skal være rent, helt og brugbart.

Du kan donere tøj og sko i vores blå tøjcontainere, som står flere steder i landet. Du kan se en liste over, hvor vores tøjcontainere er placeret her på siden.

Mindre mængder tøj kan også afleveres i vores butikker inden for deres åbningstid (onsdag til fredag kl. 13-17 og lørdag kl. 10-14).

Donér møbler

Vi tager gerne imod møbler og genbrugseffekter. Dog kun efter aftale via vores donationstelefon. Den kan du ringe til på 41 73 31 17 mellem kl. 9 og 12 hver tirsdag og onsdag.

Stof, skind og garn, køkkenting (service, glas, potter og pander), små musikinstrumenter og lignende er også meget velkomne.

Gennem vores transportafdeling tilbyder vi afhentning af møbler og tøj efter aftale.

Foto: Robert Hjortshøj

Sådan hjælper din donation

Dine donationer bliver brugt på forskellige måder på Kofoeds Skole, men alle donationer gør en vigtig forskel for mennesker i socialt udsatte positioner.

  • Noget af det bliver brugt til at yde akuthjælp til hjemløse og tidligere hjemløse. 
  • Noget af det sælger vi i Kofoeds Skoles socialøkonomiske butikker, hvor overskuddet går direkte til vores arbejde med mennesker i socialt udsatte positioner i Danmark. Butikkerne er åbne for alle og har derudover særlige rabatsystemer for Kofoeds Skoles elever. 
  • Endelig bliver noget af det – særligt skind, tekstil og træ – brugt som materialer i vores værksteder og undervisningsfællesskaber til at skabe nye, upcyclede, redesignede og bæredygtige produkter. Overskydende tekstil deler vi med andre humanitære organisationer.

Foto: Robert Hjortshøj

Afhentning af møbler og tøj

Kofoeds Skoles transportafdeling kommer gerne og henter møbler og tøj i Storkøbenhavn.

For at få afhentet møbler og tøj skal du lave en aftale ved at ringe til vores donationstelefon på 41 73 31 17 (åben tirsdag og onsdag mellem 9 og 12), eller ved at bruge kontaktformularen her på siden

Vi kører ud mandag til torsdag mellem 9 og 13. Vi afhenter ikke fra dag til dag, og der kan gå op til 14 dage, før vi er i dit område. Derfor opfordrer til, at du kontakter os mindst 14 dage før, du ønsker at få afhentet tøj og/eller møbler.

Når du kontakter os aftaler vi, hvad vi henter, og hvornår vi henter det.

Dødsboer

Vi tømmer ikke dødsboer, men vi kommer gerne og ser, hvad vi kan bruge.

Ved dødsbo skal I først kontakte os, når boet har været i skifteretten. Som udgangspunkt vil en elev fra Kofoeds Skoles transportafdeling komme forbi og notere, hvad vi tager med.

Da det er skolens elever, der er flyttefolk, modtager vi ikke klaverer, elevationssenge, kummefrysere og marmorborde. Dét kræver uddannelse og professionelt udstyr. Vi afhenter kun over 2. sal, hvis der er elevator.

Foto: Kofoeds Skoles arkiv

Bestil afhentning af tøj & møbler

Find vores tøjcontainere

Du kan donere tøj og sko i vores blå tøjcontainere, som du finder ved følgende adresser:

Foto: Hasse Borg Søegren

Spørgsmål?

OBS! Telefonen er åben tirsdag og onsdag fra kl. 9.00 – 12.00.
Udenfor telefonens åbningstid henvises til ovenstående e-mailadresse.