Leder af undervisningsafdelingen på Kofoeds Skole, Kirsten Kaas, forudser ikke en større revolution på undervisningsområdet og betoner, at grundpillerne i afdelingen fortsat vil være de samme som hidtil, selv om alt andet omkring hende, kolleger, lærere og elever i øjeblikket er under kraftig forandring. Én ting ændrer sig dog aldrig: Villigheden i afdelingen til at tilpasse deres mange tilbud og fag til samfundsudviklingen og tidens trends. Kofoeds Avis mødte Kirsten og to garvede tidligere undervisere til en snak om fortid, nutid og fremtid for undervisningen på Kofoeds Skole.

”Jeg synes, vi også skal invitere Ole Meldgaard og Erik Oluf Frederiksen. Med deres store erfaring repræsenterer de, om nogen, undervisningsafdelingen og aftenskolen her på Kofoeds Skole som den var tilbage i tiden, så selv om vi skal tale nutid og fremtid, så kan de hjælpe med at sætte det hele ind i et historisk perspektiv. Det er vigtigt”.

Sådan lød ordene fra lederen af KSO (Kofoeds Skoles Oplysningsforbund), Kirsten Kaas, da Kofoeds Avis kiggede forbi for at lave en interviewaftale. Og som sagt, så gjort. Tre vidende mennesker sidder et par dage efter klar over en skoldhed kop kaffe og en bunke friskbagte croissanter til en snak om den afdeling af skolen, de alle på hver deres måde har været med til at præge, og som i løbet af firserne, hvor der blev sat mere struktur på undervisningen på Kofoeds Skole, blev den største på stedet, hvilket den i øvrigt fortsat er i dag.

Arbejdstitlen på denne artikel var egentlig oprindeligt ”fra KKA til KSO” –  nærmere betegnet en snak om før og nu. Forskellen på tiden, hvor man hørte under Københavns Kommunale Aftenskole (senere Københavns Kursus- og Aftenskole), der gik konkurs i 2004, til æraen i nyere tid under Kofoeds Skoles Oplysningsforbund, som man med virkning fra 2005 selv oprettede for at kunne drive den populære undervisning af udsatte mennesker videre i eget regi.

Under vores snak på et lille kontor på anden sal i Nyrnberggade står det dog hurtigt klart, at dagens tre hovedpersoner har meget mere på hjerte – ikke mindst efter, at den oprindeligt planlagte vinkel på denne artikel hurtigt bliver bagatelliseret.  Således er der ifølge Kirsten Kaas, som har været ansat på Kofoeds Skole i 10 år – heraf de seneste fire i sin nuværende rolle som leder – faktisk grundlæggende ikke den store forskel på dengang og nu, hvis man udelukkende sammenligner arbejdet under henholdsvis KKA og KSO.

”Egentlig er det bare et spørgsmål om, hvor pengene bliver puttet hen. Organisering af undervisningen og ansættelse af lærere har altid ligget her på skolen, så i virkeligheden er vi bare helt ude i en bureaukratisk ramme, hvor noget er blevet flyttet fra ét sted til et andet. En organisatorisk ting. Det er faktisk bare et navn, der er skiftet og et oplysningsforbund, der er blevet Kofoeds Skoles eget, men ud over det er forskellen ikke så stor”, siger Kirsten Kaas.

Ole Meldgaard, som var tilknyttet Kofoeds Skole fra 1986 til 2016 og i den periode fungerede som både lærer, rejsende ambassadør, chefkonsulent og formand for KSO’s bestyrelse, supplerer:

”Vi overvejede dengang, om der var et andet oplysningsforbund, der ville overtage den rolle, KKA hidtil havde haft, og vi havde også samtaler med nogen, men så tænkte vi til sidst, at vi da lige så godt kunne oprette vores eget oplysningsforbund på skolen. Det var der snildt mulighed for, selv om der selvfølgelig var nogle formalia, der skulle godkendes, men forvaltningen hjalp os med at få det på plads”, fortæller Ole Meldgaard, inden Kirsten løfter pegefingeren og markerer:

”Men der var dog lidt brok i krogene. Der var nemlig den krølle på det hele, at de elever, som går på Kofoeds Skole, ikke betaler noget for undervisningen. Kofoeds Skole betaler for dem. På et normalt aftenkursus eller en mere almindelig aftenskole punger en elev derimod selv ud for den undervisning, vedkommende får. Det gav derfor en lille smule røre i aftenskolemiljøet, da KSO blev dannet, for da blev det meget tydeligt, at man tilsyneladende – i nogles øjne – bare kunne gå herover på Kofoeds Skole og få gratis undervisning.

Historien har dog vist, at den konkurrenceforvridende stemning, der var, ikke har gang på jord. Man kunne – og kan – jo ikke bare uden videre droppe et betalt aftenkursus og blive gratist hos Kofoeds Skole, for man skal både godkendes som elev, være ledig på arbejdsmarkedet og være socialt udsat”, slår Kirsten Kaas fast.

”Ja, og det er jo i øvrigt også bygget ind i aftalen med kommunen, at KSO ikke skal slå de tilbud, der er her på skolen, op offentligt. Det skal man på normale aftenskoler, så det er også en væsentlig forskel. Man er undtaget fra det her på stedet, fordi der er tale om en særlig målgruppe for undervisningen”, siger Ole Meldgaard.

Dagens tredje ben, Erik Oluf Frederiksen, som i øvrigt helst vil kaldes ”E.O”, går endnu længere tilbage end Ole Meldgaard i Kofoeds Skole-regi. Han blev tilknyttet som militærnægter i 1971 og siden fastansat som lærer på aftenskolen.

Selv om han for længst er stoppet i den funktion og i stedet betragter det hele lidt på afstand, mener han i dag at Kofoeds Skole, og med det også undervisningen, aldrig har været mere aktuel og nødvendig.

”Kordegn Kofoeds idé med skolen var, at man som elev skulle lære at genvinde sin selvrespekt, og sådan har det jo været lige siden. Rigtig mange elever har mistet deres livsglæde og skal have hjælp til at komme på fode igen i tilværelsen, og på den måde har Kofoeds Skole i mine øjne aldrig været mere aktuel og vigtig end nu, hvor vi i højere grad end tidligere qua verdenssituationen ser mange udsatte mennesker fra alle dele af kloden komme til vores land”, siger E.O.

”Ja, vi har over 100 forskellige nationaliteter tilmeldt skolen her”, indskyder Kirsten Kaas, inden E.O taler videre:

”Det har altid været sådan, at det, skolen tilbød brugerne, ikke bare var noget, man gjorde udelukkende for at hjælpe. Det var derimod en håndsrækning, man gav for at opbygge, som Hans Christian Kofoed sagde. Det var ikke som i de velgørende organisationer, hvor folk kom ind og sagde: ”Jeg skal nok bede en bøn og synge salmer, hvis I bare vil give mig noget mad”. Man skal yde noget for at få noget. Den form for højskole findes kun her. Det, Kofoed gjorde, var, at tænke ud af boksen og at være forud for sin tid. Ellers ville der jo ikke være mere brug for Kofoeds Skole end nogensinde her 90 år efter. Denne skole er efter min mening en international sensation”, siger E.O.

Det, at man på Kofoeds Skole via KSO over 150 undervisningshold søger at ”genopbygge” udsatte mennesker, kan erfarne Ole Meldgaard også i høj grad tale med om.

”Undervisningen her på skolen har selvfølgelig noget med læring at gøre, men det har især noget med personlig udvikling at gøre. Eleverne skal ikke op til nogen eksamen og der er ikke et pensum. Når man underviser på Kofoeds Skole, skal man kunne bruge faget på en sådan måde, at det bidrager til elevernes vækst. Det, der er vigtigt her, er MÅDEN der undervises på. At eleverne oplever, at der ikke bliver talt ned til dem, at man er i en ligeværdig relation og at de får mulighed for at bidrage med det, de nu kan, så det ikke bare bliver ren modtagelse”, påpeger han.

Kirsten Kaas indskyder:

”Pædagogikken, lærerne skal bruge her, er jo også meget styret af, hvad man underviser i. I forbindelse med værksteder eller håndværksfag er der jo en anden dialog i undervisningen, for da taler man måske hen over sybordet eller skæremaskinen om, hvordan man har det, mens man er i gang med læringen. Både for elev og underviser er det noget helt andet, end hvis man sidder i en klasse og lytter”, mener Kirsten Kaas, som fortæller, at en stor ændring i forhold til ”gamle dage” og dermed også Ole Meldgaards og Erik Oluf Frederiksens tid, er uddannelsesniveauet hos netop lærerne.

”De lærere, som er på Kofoeds Skole i dag, er alle sammen uddannet i det fag, de underviser i. Det er ikke et krav fra Folkeoplysningen, at det skal være sådan, men vi går faktisk rigtigt meget op i, at vi kan tilbyde høj faglighed, og det kan eleverne rigtigt godt lide. Mange andre steder er det ofte sådan, at alle lærere kan undervise lidt i alt.

Jeg går tværtimod meget op i, at læreren har en faglighed og en personlighed, som folk kan læne sig op af. Ikke alle har det i sig. Jeg har skam oplevet lærere, som efter et par uger har sagt: ”Jeg kan ikke alligevel”. For man skal kunne leve med den mangfoldighed, der er blandt eleverne og de specielle forhold, man underviser under. Holdbesætningen varierer fra uge til uge, nogle kommer for sent, der er ikke et pensum, ikke alle elever kan kommunikere med hinanden osv. Som sagt: Ikke alle lærere kan håndtere det, men de, som kan, kan det så til gengæld også rigtig godt”, betoner Kaas.

”Det var lidt anderledes tidligere”, indskyder E.O og fortsætter:

”Jeg var lærer i hybridtiden, hvor man sagde, at man godt kunne undervise, hvis man for eksempel var rigtig god til noget. Det kunne være skak. Så oprettede man da bare en skakklub og underviste i det. Dengang i 70’erne var det ikke altid rigtige lærere, som underviste”, siger han.

”At have en skakklub er jo ikke undervisning. Det ville ikke have været set som undervisning i dag”, kommenterer Kirsten Kaas med et grin.

”Nej, men dengang var undervisningen også i højere grad bare anset som værende samvær på en fornuftig måde i stedet for at man sad på et dumt værtshus”, fortæller E.O.

Netop samværet er dog fortsat vigtigt, selv om der anno 2018 er langt mere struktur over undervisningen og alle tilbuddene fra aftenskolen i forhold til tidligere.

”I dag prøver vi at give vores elever nogle grundlæggende færdigheder, man skal bruge for at kunne begå sig i livet og samfundet, og det gør vi både via klassiske undervisningsfag og værkstedsfag. Nogle vil rigtigt gerne lære et sprogfag, og vi har også en del udenlandske elever som gerne vil være bedre til dansk, men rigtig mange kommer altså også for fællesskabets skyld. Derfor er vi gode til også at skabe nogle fag, man kan være sammen om og mødes om.

Det, der er vigtigt for mange elever, er ikke altid kun at blive rustet til at kunne komme ud på arbejdsmarkedet, men også bare at komme hjemmefra, få et netværk, møde noget fællesskabsfølelse og være sammen om at lave noget. Det dér brud på ensomheden er en rigtig vigtig ting.

Mange bruger det her sted til at komme i gang med at lære igen. Turde at sidde i en gruppe. Gøre noget. Komme fra A til B. Det er en genstart. Men der er bestemt muligheder for folk med arbejdspotentiale. Mange tilbud ruster eleverne til at kunne begå sig på en arbejdsplads. En stor del af vores unge elever har aldrig været ude på arbejdsmarkedet. Det her ER deres arbejdsplads. Derfor skylder vi dem også at have ordentlig undervisning. Der er også meget mere struktur end tidligere. Det har vi blandt andet, fordi vi skal indberette vores aktiviteter til dem, der giver penge til os, så vi skal have helt styr på, hvem der er hvor og hvornår og hvad de laver og lærer hos os”, fortæller Kirsten Kaas.

Undervisningsafdelingen og dermed også aftenskolen er ikke, som for eksempel i folkeskoler, bundet af at tilbyde specielle fag eller underlagt skolereformer. Derfor har man frie hænder til hele tiden at følge med tiden og tilpasse sig de trends, der er i samfundet.

”Vores opgave er at gribe de ting, der er oppe i tiden. I øjeblikket er der rigtig meget fokus på genbrug i samfundet. Mange er også glade for at for at lave sund mad og at dyrke motion, så det giver vi selvfølgelig mulighed for i vores katalog. Kort og godt: Vi prøver at ramme de ting, ”som er oppe i tiden” ud fra en ”det kunne jeg OGSÅ godt tænke mig at lære”-tankegang”.

Hvad kommer alle de nye ting, der sker på Kofoeds Skole til at betyde for aftenskolen og KSO?

”I undervisningsafdelingen er vi selvfølgelig påvirket af alt det, der foregår på skolen lige nu, men undervisningen og den grundlæggende kerne i fagene er bevaret og bliver bevaret. Der er fortsat elever, som gerne vil blive bedre til dansk, andre sprog, kunstfag eller musik. I flere tilfælde fag, man også havde fra start for 90 år siden.

Man kan sige, at det er skolen omkring os, der bevæger sig rigtig meget lige nu – ikke vores afdeling – men vi skal selvfølgelig på en eller anden måde integrere os. Det grønne, det udadvendte, det bæredygtige – det følger vi selvfølgelig med i.

Det, jeg håber mest på, er, at der kommer en større mobilitet, så nogle af vores elever, som ikke før havde lyst til at lære på et værksted, pludselig finder lysten. Det kan godt være, vi skal til at have nogle kurser i, hvordan man for eksempel laver et regnskab eller hvad det vil sige at have en omsætning, fordi vi har nogle elever, som pludselig står nede i en af de nye butikker. Dér vil vi selvfølgelig prøve at linke ind.

Vi ser hele tiden på, hvordan vi følger med tiden, men vi har vores grundpiller i undervisningen. Vi skal ikke til at vende vrangen ud på os selv”.

 

Tekst: Kasper Denager Kopping
Foto: Per Bix