I den aarhusianske afdeling af Kofoeds Skole går forstander og ildsjæl Michael Alber, de øvrige ansatte og skolens 200 elever en særdeles spændende tid i møde. Byen er europæisk kulturhovedstad i 2017, og derfor har man søsat en masse nye projekter og skal blandt andet sælge skolens produkter, når gigantiske krydstogtskibe anløber havnen fra april. De mange planer kræver en solid indsats fra alle i hverdagen: ”Vi stiller nogle krav til de folk, som går her, selv om de har det svært”, siger forstanderen.

”Jeg er nødt til at advare dig. Jeg snakker fanden et øre af. Mine kone siger, at jeg kan tage enhver kort historie og gøre den lang”, griner 52-årige Michael Alber, da Kofoeds Avis taler med ham på en ganske almindelig gråvejrs-tirsdag i marts. ”Jeg finder lige en afsides krog, hvor jeg kan snakke. Der sker virkelig meget her på skolen i dag”, siger han med let larm i baggrunden og lægger i sin stemmeføring ikke skjul på, at travlhed er noget, han sætter stor pris på. Det vidner tempoet i ordstrømmen også om. Der er meget på hjerte, og der må gerne ske noget. Hele tiden.

Skolen, Michael Alber taler om, er Kofoeds Skole i Aarhus. Afdelingen i den jyske hovedstad har eksisteret siden 2003, og han har været med lige fra begyndelsen – dog først som forstander siden 2006. Sagt med en lettere slidt kliché var det kærlighed ved første blik, da Michael Alber første gang lagde øjne på Kofoeds Skole for år tilbage. ”Da tænkte jeg med det samme: ”HER skal jeg være”! Så jeg sagde mit daværende job op og var så med til at starte et treårigt projekt op på Kofoeds Skole”, fortæller han.
Projektet handlede om, at Aarhus kommune fra start bad skolen om at løse en ganske særlig opgave, der blandt andet skulle munde ud i et aktiveringstilbud til de mest udsatte aarhusianske borgere med det ultimative formål at give dem mere livsindhold. ”I begyndelsen havde vi 60 kontanthjælpsmodtagere og 60 førtidspensionister eller folk på sygedagpenge på skolen. Folk, som i stedet for at sidde og trille tommelfingre derhjemme kunne komme ned til os og yde en indsats og få hjælp til selvhjælp. Det var vores set-up i de første tre år, og det er så fortsat med fordelingen 90/90 i dag. Vi har omkring 200 elever indskrevet på skolen, der har et areal på 2000 kvadratmeter. Det er cirka svarende til 2,5 etage i bygningen i København, så vi er noget mindre”, fortæller Michael.

Det må gerne blæse
Akkurat lige som området omkring Kofoeds Skole i København er i stadig forandring med masser af nybyggeri og byfornyelse, har havneområdet i Aarhus i de senere år været udsat for en kæmpe make-over og har fået et gevaldigt løft. Gammel industri, slidte veje med rustne jernbanespor og forfaldne pakhuse har således måttet lade livet for at gøre plads til nye, imponerende boliger, højhuse og erhvervsbygninger i havneområdet. Det er dog ikke noget, man har mærket synderligt meget til på Kofoeds Skole, siger forstanderen. Til gengæld kan en snarlig inddragelse af det såkaldte ”Sydhavnsområde” lige bag Kofoeds Skole til nyt byggeri betyde, at en potentiel ny elevskare rent fysisk er tvunget til at bevæge sig tættere på skolen.

”Sydhavnsområdet er et sted, hvor mange narkomaner, hjemløse og andre udsatte eksistenser traditionelt har holdt til. Det område er man nu også ved at sælge, så det bringer mange af de mest udsatte borgere tættere på os. Det er super, hvis vi kan hjælpe nogle af dem. Det er lidt lige som når det blæser – jamen, så bygger man da bare vindmøller og vender det negative til noget positivt. Det MÅ gerne blæse. Vi tilpasser vi os bare virkeligheden”, lyder det fra Alber. Godt nok kan folk få hjælp på Kofoeds Skole i Aarhus, men de skal også yde en indsats selv. Michael Alber mener, at man sagtens kan tillade sig at stille krav til mennesker, selv om de har det svært i livet.
”Vi har et værdigrundlag på skolen, hvor vi arbejder ud fra, at vi stiller nogle krav til de folk, som går her. Vi opstiller et mål sammen med dem – og støtter dem i at de når det. Vi arbejder med de tre K’er – kærlighed, krav og konsekvens. Vi VIL noget med mennesker. Vi giver dem nogle redskaber. Hvis du giver en mand en fisk, så kommer han dagen efter og vil have endnu en fisk. Men hvis du giver manden en fiskestang, og samtidig lærer ham at bruge den, så kommer han aldrig igen. Vi vil gerne lære folk at fiske”, siger Michael Alber.

Folk skal tage ejerskab
Et af de unikke elementer ved Kofoeds Skole i Aarhus er deres store iver efter at komme ud af huset og sælge de ting, der produceres af eleverne i værkstederne. Det gøres oftest i såkaldte ”pop-up shops” – en slags midlertidig butik, man kan åbne i en begrænset periode, hvor det nu lige passer ind.

”Man tog nogle penge fra os for fire år siden omkring kommunalvalget, og derfor var vi nødsaget til at re-fokusere på, hvordan vi fortsatte driften af skolen med færre midler til rådighed. Vi igangsatte en proces med idéudvikling og produktudvikling på skolen, hvor ALLE – herunder eleverne – var inddraget. Vi kan godt lide at inkludere folk. Alle var med til at bestemme og føre ordet, og alle havde lige meget ret. På den måde fik vi folk til at tage ejerskab”, fortæller Michael og fortsætter:

”Der var en virkelig positiv stemning omkring projektet, for eleverne satte pris på at give noget igen. Det blev så i sidste ende til, at de ting, som bliver produceret på skolen, bliver solgt i pop-up-butikker rundt omkring i byen, så vi kan tjene penge på det. Førhen kom man i værkstederne og lavede noget til sig selv, men nu kom man så og lavede noget til skolen i stedet. På den måde skabte vi også et større internt samarbejde mellem de forskellige værksteder – træværksted, syværksted og kunstværksted”, beretter Alber.

”Vi er alle bare fra Kofoed”
I praksis foregår pop-up projektet således, at man via venner og samarbejdspartnere rundt omkring i byen låner lokaler, hvor der bankes en midlertidig butik op.

”Og så giver vi den fuld gas. Det gode er, at man kan aldrig se, hvem der er ansatte og hvem der er elever, for vi er dybest set bare allesammen fra Kofoeds Skole. Vi er en enhed. Det er godt at komme ud af huset og sige ”det her er Kofoeds Skole” og gøre folk bevidste om, at de ved at købe noget er med til at støtte sårbare mennesker”, siger forstanderen.

Fremtiden ser lys ud for det aarhusianske succesforetagende. Tingene går godt, der er travlt og måske vigtigst af alt: Byrådet er glade. Sådan var det i hvert fald, da man efter den første treårige prøveperiode skulle evaluere projektet, og netop evaluering og skarpe krav er konstant med til at holde ildsjælen Michael og resten af staben til ilden.
”Fra dag et er vi blevet målt og har haft nogle proceskrav og resultatkrav. Vi bliver blandt andet målt på fremmøde, resultater osv. Det er fedt at have de krav at leve op til, for det gør en bevidst om, hvornår man har nået noget. Da vi efter de første tre års prøvetid skulle evalueres, og resultaterne blev fremlagt for byrådet, så var de så glade, at de mente, at det her bare skulle fortsætte – koste, hvad det ville”, siger Michael, så man nærmest kan mærke stoltheden og gløden i hans stemme.

”En anden ting, der holder os konstant fokuserede, er, at vi har en såkaldt følgegruppe, der observerer skolens arbejde og giver input løbende. Socialt arbejde skal jo gerne afspejle de behov, der er i samfundet lige nu. Vi ser – og skal altid se – de udfordringer, som borgerne har og de ting, de lider under. Vi må og skal altid forsøge at hjælpe dem”, afslutter forstanderen.