FN’s Verdensmål
På Kofoeds Skole arbejder vi med flere af FN’s verdensmål.
Hver kan I se hvilke og hvordan vi rent praktisk griber det an.
1. Afskaf fattigdom
Kofoeds Skole er et socialt tilbud for mennesker, som er uden for arbejdsmarked og ikke er i uddannelse. Mennesker, som på den ene eller den måde er socialt udsatte. Hver dag kommer 500-600 personer på skolens afdelinger i København og Jylland. Kofoeds Skole har foruden København en afdeling i Aarhus, Aalborg og Nuuk. Kofoeds Skole har også en række søsterskoler i Øst- og Centraleuropæiske lande.
På Kofoeds Skole hjælper vi socialt udsatte mennesker med at hjælpe sig selv til et bedre liv. Hjælp til selvhjælp, kalder vi det. Det gør vi gennem aktiviteter i værksteder, undervisning, rådgivning, kontaktsteder, opsøgende arbejde, botilbud til unge hjemløse og udsatte grønlændere.
I praksis arbejder vi med at socialt udsatte kan opbygge kompetencer og færdigheder, så de kan klare hverdagen bedst muligt. Samtidig er der mulighed for at deltage i de arbejds- , bo- og uddannelsesfællesskaber, som findes på skolen. Konkret gives på skole også en række muligheder f.eks at få billig mad, møbler, tøj, vaks, klipning, brugte cykler.
Dette er med til at afhjælpe en fattigdomssituation.
2. Stop sult
Mad er centralt på alle sociale tilbud. Det er det også på Kofoeds Skole og i alle vore tilbud er der mulighed for at få noget mad. Vi søger at ingen af de personer, som kommer på Kofoeds Skole, skal gå sultne herfra.
På Kofoeds Skole er mulighed for at købe billig mad eller der er mulighed for at man gennem deltagelse i vores værksteder (hjælp til selvhjælp) kan optjene til et måltid, hvis man ikke har penge. Man har altså mulighed for at spise på Kofoeds Skole også selv om man ikke har penge.
Der findes undervisningshold, som hjælper med at lave sund billig mad. Vi arbejder med at der findes et varieret tilbud af forskellige måltider, således at lige meget hvilke ønsker eller holdninger man har til mad, så er der en mulighed for at blive mæt.
3. Sundhed & trivsel
Betegnelserne skole og elev udtrykker et pædagogisk grundsyn, der lægger vægt på elevens egen aktive medvirken til udvikling og ændring. Skolen lægger vægt på et ligeværdigt samarbejde i alle de aktiviteter, der sigter mod at øge elevernes selvtillid og evne til at tage vare på egen tilværelse.
Konkret arbejder vi med fællesskaber og med at skabe netværker. I vores værksteder, i undervisningsafdelingen, i caféerne og i vores boliger er opbygning af relationer og fællesskab et vigtigt element i den sundhedsfremmende arbejde. Talrige undersøgelser og videnskablige artikler viser nemlig, at netværk er essentielt for velvære og sundhed. Derfor er fællesskaber, relationer og aktiviteter vigtige i vores hverdag.
Mere konkret har Kofoeds Skole også en række tilbud, som fremmer sundhed og trivsel. Der er f.eks. undervisning i gymnastik, yoga, løbehold, fitness, boldspil m.m. Det er vigtig – også for de som kommer på Kofoeds Skole – at kunne bruge sin krop. Selv formulerede Hans Christian Kofoed (skolens grundlægger) vigtigheden af at gøre ”mennesket sundere”.
Af andre konkrete tiltag kan nævnes, at der på Kofoeds Skole er en tandlægeklinik for udsatte og der er rygestopkurser. Begge sundhedsfremmende tiltag.
4. Kvalitetsuddannelse
Kofoeds Skoles undervisning varetages af Kofoeds Skoles Oplysningsforbund. Kofoeds Skoles Oplysningsforbund (i daglig tale KSO) er en selvstændig forening, der organiserer undervisning for Kofoeds Skoles elever.
Der er ca. 30. undervisere og der udbydes i omegnen af 130 forskellige kurser inden for sprog, It, motion, musik, syning, madlavning, frisør, kunst og keramik. Kurserne udbydes for et halvt år ad gangen, dvs. de startes i hhv. januar og august, og sluttes i juni og december. Elever har mulighed for at blive optaget på et kursus, der er startet, hvis der er plads. Et kursus afvikles typisk som ét modul pr. uge og med en varighed på 2-6 timer pr. mødegang. De fleste kurser løber i hele semestret, men enkelte afvikles fx i én weekend eller over et færre antal uger.
Hans Christian Kofoed (grundlæggeren) var inspireret af højskolebevægelsen og dens tanker om folkeoplysning. Han omtalte bl.a. skolen som Byens Højskole og talte også om ”Skolen for Livet”. Højskoletanken er primært den eksamensfrie skoleform uden faste pensum og med det mål at gøre deltagerne til aktive samfundsborger, der på et oplyst grundlag kan varetage eget livsindhold og bidrage til samfundets demokratiske udvikling. For at understrege og fastholde det synspunkt, har skolen valgt at bevare betegnelsen ”skole” om sig selv og ”elever” om de borgere, der opsøger skolens tilbud. Derudover fastholder skolen sit fokus på læring og opbygning frem for den passiviserende hjælp.
Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund.
5. Ligestilling mellem kønnene
Alle køn er velkomne på Kofoeds Skole. Kofoeds Skole behandler alle lige, men ikke ens.
Der tages hensyn til den mangfoldighed af mennesker, som bruger skole. Det betyder, at vi har alle køn på skolen.
7. Bæredygtig energi
Næsten 40 % af sine energiudgifter har Kofoeds Skole sparret på energiudgifterne på 3 år. Penge, som vil blive brugt på udvikle det sociale arbejde, så bæredygtighed bliver en naturligt del af den pædagogiske tilgang til udsatte borgere. Det er bare én af målsætningerne på Kofoeds Skole.
Fra 2013 er Kofoeds Skole gået fra at bruge 3,6 millioner på energiudgifter, til i 2016 kun at bruger 2,1 millioner – alene ved at tænke mere bæredygtigt. Et af Kofoeds Skoles boliger på unge hjemløse er blevet passivhus, et andet har fået jordvarme, et tredje har fået luft/varmesystem og alle steder i hovedbygningen i Nyrnberggade, er der lagt om til LED-lys. Men Kofoeds Skole vil gerne endnu mere.
Ud over energibesparelserne, har bæredygtighedsstrategien også haft andre dimensioner. Der bliver sorteret affald, affald bliver genbrug/genanvendelse og der skabes generelt mindre affald. Der er lavet en byhave, der producerer grønsager til køkken. Der er indledt en samarbejde med Bybi, så Kofoeds Skole nu producerer sin egen honning. Et af Kofoeds Skoles værksteder er om dannet til et redesignværksted, som fornyer og upcycler møbler og tøj. Der bliver holdt socialøkonomiske loppemarkeder, hvor al overskuddet går til skolens sociale arbejde, og i august sidste år iværksatte Kofoeds Skole en kampagne, der opfordrede Københavnerne til at donere deres brugte cykler til skolen, så de kunne blive sat i stand i eget cykelværksted og givet videre til socialt udsatte borgere.
I det kommende år vil Kofoeds Skole forsat arbejde med bæredygtighed. Kofoeds Skole har som en del af visions arbejdet med at udvikle skole i en mere bæredygtig retning. Det er sket gennem at gøre ungdomsboligen Holger Nilsens ungdomsbolig til et passivhus. I alle andre ungdomsboliger er skiftet vinduer. I Louisestiftelsen fået luft/varmepumper og et nu afhændet huset fik jordvarme. I Nyrnberggade er skiftet samtlige vinduer til energirigtige vinduer. Stort set alle pærer er skiftet til LED. Taget er blevet fornyet og der er opsat solceller på taget. Samtidig er sket en række forbedringer af både vand og el installationer.
Vand
I 2017 udarbejde en gruppe af civilingeniørstuderende en rapport om vandforbruget på Kofoeds Skole i Nyrnberggade.
Rapporten beskriver vanskelighederne ved at genanvendelse af vand i hovedbygningen og i Multihallen, da nedløbsrørene er placeret inden i huset. På de mindre bygninger i gården er det muligt at skabe vandopsamling. Det vil vi undersøge i 2019 m.h.p genanvendelse af vand.
I forbindelse med ombygninger der på enkelt toiletter blevet skiftet til vandbesparende toiletter og vandamartur er udskiftet. Denne proces vil vi forsætte.
Biler
Alle ved at Kofoeds Skoles bilpark er udfordret. Bilerne er gamle, de forurener og de er absolut ikke bæredygtige.
Næsten lige meget hvad vi gør kan det kun blive bedre.
Plastik
Mange af de produkter, som vi bruger i dagligdagen, indeholder plast. Plast har mange gode egenskaber, som f.eks. af forlænge holdbarheden for fødevarer. Men plast har også en bagside: Plast er lavet af olie, og når det brændes af som affald, bidrager det til klimaforandringerne.
Vi bør reducere forbruget af plast de steder, hvor det giver mening. Og plast skal kunne genanvendes i stedet for, at det enten bliver smidt direkte på forbrændingen, hvor det går op i røg, eller ender i naturen, hvor det skader hele økosystemet
8. Anstændige jobs og økonomisk vækst
Kofoeds Skole vil hjælpe eleverne til at forbedre deres personlige, faglige og sociale kompetencer og dermed dannelse af et kompetent menneske. Målet er at bringe eleverne tættere på et arbejdsliv.
Kofoeds Skoles værksteder vil give arbejdsledige mulighed at træne færdigheder og kompetencer i gennem meningsfuldt arbejde, inddragelse og/eller arbejdstræning/aktivering. Det sker gennem arbejdsfællesskaber i det daglige og som kan være med til at øge den enkelte elevs livskvalitet. Vi støtter den enkelte til bedre at kunne tage vare på sig selv. Vores rolle er at være facilitator med respekt for ønsker og behov, hvad enten det drejer sig om beskæftigelse, bolig, behandling eller helt almindelige dagligdags ting.
Vi vil gennem vores arbejde ruste den enkelte til at begå sig i samfundet, som individ og som borger og deri gennem give eleven lysten til livet.
I værkstederne sigter vi på at ruste den enkelte til et ordinært arbejde eller uddannelse samtidig med at værkstedet fungere som et arbejdsfællesskab.
Gennem de senere år er arbejdet blevet orienteret mod produktion til en rækkes socialøkonomiske butikker, som dels fungerer som værksteder, en indtægt for skolen, men også er værdiskabende ressource i bydelen.
10. Mindre ulighed
Det pædagogiske grundprincip på Kofoeds Skole er ‘hjælp til selvhjælp’. Eleven skal, i størst mulig grad, være den udførende og ansvarlige for at udvikle egne ressourcer og muligheder. ”Vi hjælper ikke for at hjælpe, men for at opbygge (udvikle)”, sagde skolens grundlægger engang.
Kofoeds Skole ser princippet om ‘hjælp til selvhjælp’ som en empowerment strategi, hvis mål er at styrke den enkelte. Relation mellem medarbejder og elev er essentiel. Relationen opbygges gennem forpligtende fællesskab om opgaven (Det fælles tredje). Det giver mulighed for at se, observere og udvikle elevens ressourcer og muligheder for at komme i beskæftigelse.
11. Bæredygtige byer & lokalsamfund
Kofoeds Skole ligger i Amager Øst som er under med hastige forandring. De gamle industriområder forsvandt og nye boliger skød op i området ned mod Øresund og Amager Strandpark. Man kan sige, at hvor man før lå i den ”mørke ende” af Holmbladsgade, vil Kofoeds Skole i fremtiden ligge midt på i et nyt Amager Øst med mange nye indbyggere, en supercykelsti lige i nærheden, samt en folkeskole og ejerboliger, som nærmeste nabo.
Det var derfor naturligt, at organisationen havnede i et vakuum, hvor både medarbejdere, elever og ledelse stillede sig selv spørgsmålet: Hvordan ser fremtiden ud for Kofoeds Skole? Svaret blev en visionsproces, hvor nye ideer fik lov til at folde sig ud og hvor Kofoeds Skole skulle tænkes ind i en ny kontekst. Organisationen skulle med andre ord ud af sit vakuum.
Med udgangspunkt i dette blev der udarbejdet en visionsplan. Planen beskriver samlet set Kofoeds Skoles vision om et bæredygtigt løft af skolens fysiske rammer og en nytænkning af skolens relationer til lokalmiljøet og resten af byen – herunder udvikling af socialøkonomiske aktiviteter. Konkret indeholder visionsplanen 25 projektidéer samt et hovedprincip og fem strategier, der skal fungere som retningslinjer for den fremtidige udvikling af skolen. Visionsplanen er således tænkt som et styrings- og prioriteringsværktøj, som Kofoeds Skole kan bruge til at afklare, videreudvikle og igangsætte et kommende udviklingsprojekt.
12. Ansvarligt forbrug & produktion
En ændring i værkstederne har været at få et bæredygtighedsperspektiv ind i udviklingen af værkstederne. Bæredygtighed er en af skolens overordnede strategier, og denne tænkning kommer i disse år til i stigende grad, at præge arbejdet – også i værkstederne. Metalværkstedet er erstattet af et Cykelværksted. Håndværkerhuset er erstattet af et Re-Designværksted, Trykkeriet er erstattet af et Medieværksted. Miljøpladsen er udviklet med lidt Urban Farming, affaldssortering, honningproduktion, æblemosteri m.m.
Værkstederne retter sig desuden nu i højere grad mod service – som der er efterspørgsel på i samfundet – ligesom de retter sig mod fremtiden og ikke fortiden samt tager i højere grad udgangspunkt i elevernes kompetencer.
Kofoeds Skole arbejder i dag som en del af en såkaldt cirkulær økonomi, hvor genanvendelse er i centrum. Denne udvikling skal fremover yderligere synliggøres og systematiseres, så omverdenen i stigende grad får øje på de kompetencer, vi udstyrer vores elever med til gavn for fremtidens arbejdsmarked – vi er godt begyndt med butikkerne.
Åbenhed, større ligeværd og større selvværd, en bedre service, en udbygning af skolens pædagogiske arbejde, er nogle af konsekvenserne af denne omlægning, og realisering af første fase af vores visionsplan for fremtidens Kofoeds Skole. I det videre arbejde vil nye mål sikre en fortsat udvikling af skolens arbejde.
13. Klimaindsats
Mindre udgifter til energi, omlægning til en cirkulær økonomi, mindre forbrug, genanvendelse, færre bedre biler er alt sammen med til at understøtte en klimaindsats, hvor der bliver forbrug mindre af jordens ressourcer og hvor der udledes mindre CO2 fra Kofoeds Skole.
Mange af skolens omlægninger og indsatser har også dette som et formål.
17. Partnerskaber for handling
Kofoeds Skole handler og tænker lokalt og globalt. Kofoeds Skole har igennem årene haft en lang række samarbejdsprojekter i Østeuropa med det formål at skabe lokale indsatser i Østeuropa for socialt udsatte.
Kofoeds Skole er også lokalt engageret i lokale skurvognprojekter og byudvikling. Vi samarbejder med andre sociale tilbud og med virksomheder.
Kofoeds Skole er en lokal aktiv aktør i alle de områder, hvor der er ligger en Kofoeds Skole.