Igen i år slår vi dørene op til ‘StøtteBANKO på Kofoeds Skole’, hvor alle der har tid, lyst og en lille smule spillefugl i sig, kan spille med om flotte præmier og samtidig støtte op omkring de mange julearrangementer, som vi afholder her på Kofoeds Skole for socialt udsatte mennesker.

Sidste år indbragte bankoarrangementet lige godt 45.000 kr., som blandt andet var med til at betale for et lignende bankoarrangement kun for skolens elever, en julegaveworkshop for udsatte unge og selve juleaften på Kofoeds Skole.

I år finder støttebanko sted onsdag den 18. december fra kl. 19-21.30, og præcis ligesom sidste år, vil pengene fra arrangementet blive brugt på at gøre julen til en mindre udsat tid for skolens elever.

Køb din billet til ‘StøtteBANKO på Kofoeds Skole’ her.