Sommer på Kofoeds Skole

  • Sommer på Kofoeds Skole betyder ændrede åbningstider i vores tilbud.

Sommer på Kofoeds Skole

Fra d. 26. juni til den 18. august 2024 er der sommer på Kofoeds Skole.

Vores sociale tilbud har fortsat åbent – dog med lidt ændrede åbningstider. Her kan du få svar på, hvordan du kan bruge Kofoeds Skole i sommerperioden – som elev og som gæst.

Tryk på de enkelte spørgsmål, for at læse svarene.

Kan jeg blive indskrevet som elev i sommerperioden?2024-07-04T09:13:00+00:00

Ja, du kan godt blive indskrevet som elev i sommerperioden.
Alle hverdage fra kl. 9 – 13, sidder der socialrådgivere klar i vores Åbne Rådgivning i Kofoeds Kant på Holmbladsgade 120.
Socialrådgiverne kan hjælpe dig med at blive skrevet ind som elev – samt rådgive og vejlede hele sommeren igennem.

Hvilke af Kofoeds Skoles tilbud er åbne for elever i sommerperioden?2024-07-04T10:13:02+00:00

I sommerperioden kan du som elev, eller medlem af 65+ benytte dig af følgende åbne sommertilbud:

  • Åben Rådgivning
    Der er åbent for indskrivninger hele sommeren og der er socialrådgivere, som kan rådgive og vejlede hele sommeren. Alle hverdage i Kofoeds Kant kl. 9 – 13.
  • Værksteder
    Alle værksteder er åbne henover sommeren.
    Butikkerne og transportværkstedet er dog lukket fra d. 15. juli til d. 4. august (uge 29,30 og 31).
  • Undervisning
    Der er ingen undervisning i sommerperioden. Undervisningen starter igen i uge 32 (fra d. 6. august).
  • Kofoeds Kant
    Kofoeds Kant holder åbent alle hverdage i sommerperioden. Der er gratis morgenmad alle hverdage fra kl. 8.00- 8.30 og derefter åbent til kl. 15.30 – fredag til kl. 15. Der er Fredagskant hver fredag kl. 13.00
  • Café Himmelblå
    Cafe Himmelblå holder åbent alle hverdage i sommerperioden, med undtagelse af de dage, hvor der er udflugter (8/7 og 31/7). Der serveres frokost alle hverdage fra 11.15 – 12.30
  • Naapiffik
    Naapiffik holder åbent som normalt, dog er der kun åbent om dagen i uge 27, 28, 29 og 30
  • Motion – 4. sal
    Gennem hele sommeren vil der være åbent i ”Fitness på 4” fra kl. 8:00
  • Åbent Atelier – 2. sal
    På 2. sal vil Fælleslab være åbent alle hverdage fra kl. 8.00.
  • It – 1. sal
    På 1. sal vil der være åbent i IT- området, samt i IT undervisningslokalet. Alle hverdage fra kl. 8.00.
  • Musiklokaler
    Hvis du vil benytte musiklokalerne til at øve henover sommeren skal du henvende dig til Kirsten Kaas på kirstenk@kofoedsskole.dk eller telefon 41 73 32 06
  • Kofoeds Haver
    Har du brug for en grøn, stille oase i løbet af sommeren, som både har skyggefulde træer og solrige pletter, kan du benytte haverne bag madhuset til stille ophold hele sommeren fra kl. 8.00
Er der undervisning på Kofoeds Skole i sommerperioden?2024-07-04T09:13:13+00:00

Nej, der er ingen undervisning i sommerperioden.
Undervisningen starter igen i uge 32 (fra d. 6. august).

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er ensom om sommeren?2024-07-04T09:14:24+00:00

Hvis sommeren føles lang og du har lyst til at mødes med andre mennesker, kan du komme forbi Produktionsværkstedet på Kofoeds Skole i sommerferien.

Produktionsværkstedet er et “drop ind”-værksted, så du behøver ikke have lavet en aftale først, for at kigge forbi. Du kan komme hver hele time undtagen mellem 11 og 12, hvor der er frokostpause.

På værkstedet er du med til at løse lette, manuelle opgaver, hvor alle kan være med – og der er god tid til at hygge, snakke og drikke kaffe.
Som i alle Kofoeds Skoles værksteder giver 1 times arbejde en madbillet, som kan indløses i Café Himmelblå.

Åbningstider i Produktionsværkstedet:
Mandag kl. 8:00 – 15:00
Tirsdag kl. 8:00 – 13:00
Onsdag kl. 8:00 – 15:00
Torsdag kl. 8:00 – 15:00
Fredag kl. 8:00 – 13:45

Kan jeg være på Kofoeds Skole efter kl. 15, hvor værkstederne og Kofoeds Kant lukker?2024-07-04T09:14:30+00:00

Ja, over sommeren er der mulighed for at være på Kofoeds Skole efter kl. 15, såfremt du bruger vores faciliteter aktivt.

Portene til gården låses kl. 15. Porten ved Multihallen er åben og her vil du kunne komme ud efter kl. 15. Alternativt du komme ud fra hovedhuset via Jenagadetrappen, eller Holmbladsgadetrappen.

Hvis du har stillet cyklen i gården kan du tage den med ud ved porten ved Multihallen. Alarmen slås til om aftenen.

Ophold i weekenden

Hvis du har en adgangsbrik i weekenden kan den anvendes som sædvanligt mellem 10 og 17, lørdage og søndag.

Hvilke dage er der sommerudflugter?2024-07-04T09:13:37+00:00

I år tager vi på to sommerudflugter for hele Kofoeds Skole.

Mandag den 8/7 går turen til Søfartsmuseet i Helsingør.
Onsdag den 31/7 går turen til Rudolph Tegners Museum i Dronningmølle.

Disse dage er alle Kofoeds Skoles tilbud på Holmbladsgade og Nyrnberggade lukkede – inklusiv Café Himmelblå.
Du kan altså ikke komme på dit værksted, eller andre steder på skolen.

Hvilke af Kofoeds Skoles tilbud kan jeg bruge som gæst i sommerperioden?2024-07-04T09:13:49+00:00

Du er velkommen til at besøge Kofoeds Skole som gæst i sommerperioden. Nogle af vore tilbud holder dog ferielukket. Du kan få et overblik over, hvilke tilbud du kan benytte dig af her:

  • Kofoeds Skoles butikker
    Kofoeds Skoles butikker har ferielukket fra d. 15. juli til d. 4. august (uge 29,30 og 31).
    Resten af perioden er der åbent onsdag – fredag kl. 13 – 17 og lørdag kl. 10 – 14.
  • Kofoeds Kant
    Kofoeds Kant holder åbent alle hverdage i sommerperioden. Her kan du købe en kop kaffe, eller en croissant. Der er åbent alle hverdage fra kl. 8.00 til kl. 15.30 – fredag til kl. 15.
    Der er Fredagskant hver fredag kl. 13.00
  • Galleri UnderKant
    Frem til den 23. august kan du opleve udstillingen “Overleveren” af Ujammiugaq Møller i Galleri UnderKant i Kofoeds Kants åbningstid.
    Der er fernisering på udstillingen 4. juli fra kl. 15 – 18.
    Læs mere om udstillingen på https://menneskermedmere.dk/kofoedskant/
  • Doner tøj og møbler
    Du kan stadig donere tøj og møbler til Kofoeds Skole i sommerperioden. Dog holder vores transportværksted ferielukket i uge 29, 30 og 31. Derfor kan vi ikke afhente møbler mellem den 11./7 og 5/8. Du kan se mere om, hvordan du donerer tøj og møbler på https://menneskermedmere.dk/doner-toej-og-moebler/

Spørgsmål om Kofoeds Skoles sommeraktiviteter

Hvis du har spørgsmål om vores sommeraktiviteter, som ikke bliver besvaret her; eller hvis du er i tvivl om, hvornår noget er åbent, er du altid velkommen til at ringe til os på 32 68 02 00 eller spørge i Kofoeds Kant.

2024-07-04T10:58:00+00:004. juli, 2024|

Del dette med dit netværk

Kofoeds Butikker

Køb genbrugstøj og møbler, istandsatte cykler og redesignede produkter i træ, skind og tekstil – og støt samtidig Kofoeds Skoles sociale arbejde.

Nyrnberggade 1
2300 København S

Onsdag-fredag fra kl. 13-17
Lørdag fra kl. 10-14

(Cykel dog kun torsdag fra kl. 13-17)

Go to Top