Nyt katalog for undervisning på Kofoeds Skole

Hvert år afvikler Kofoeds Skole mere end 200 kurser for mere end 3600 elever.

I dag lancerer vi vores nyeste katalog for undervisning på Kofoeds Skole. Her kan du se de mange hold vi tilbyder, som spænder lige fra sprogundervisning til musik, motion og kreative udfoldelser som keramik, maling og grafisk tryk.

Kataloget er udarbejdet sammen med elever på Kofoeds Skoles Medieværksted, som bl.a. har stået for at tage billeder til kataloget og for selve trykningen.

Tilmelding

Alle borgere mellem 18 år og pensionsalderen, som modtager offentlig forsørgelse kan blive indskrevet som elever på Kofoeds Skole, og derefter benytte sig af vores undervisnings – og værkstedstilbud.

For at blive indskrevet som elev og kunne tilmelde dig kurser skal du møde op i vores åbne rådgivning i Café Kofoeds Kant, Holmbladsgade 120. Den har åbent alle hverdage fra kl. 9-13.

I Åben Rådgivning skal du bruge en tilmeldingsblanket til at tilmelde dig kurserne. Du kan finde tilmeldingsblanketten i kataloget, eller hente den til print, ved at klikke her.

Er du allerede indskrevet som elev kan du tilmelde dig online på https://www.kofoedsksokurser.dk/

Du kan altså tilmelde dig på følgende måder:

  1. Tilmeld dig online via https://www.kofoedsksokurser.dk/ (kun hvis du er indskrevet som elev)
  2. Udfyld tilmeldingsblanketten og aflever den i Åben Rådgivning i Café Kofoeds Kant. (Hent tilmeldingsblanket)

Hvis du har spørgsmål til tilmeldingen, så kontakt os på 32 68 02 00 eller 41 73 32 06