Kofoeds Kant

Kofoeds Kant, eller ’Kanten’ i daglig tale, er både en café og Kofoeds Skoles reception. Her finder du også ’Åben Rådgivning’, hvor du kan komme direkte fra gaden og få hjælp og vejledning gennem en samtale med en socialrådgiver.

I Kofoeds Kant kan du købe kaffe og croissanter, hvor overskuddet går til at støtte Kofoeds Skoles sociale arbejde. Du har også mulighed for at læse dagens avis, bruge en af vores offentlige computere og vores gratis wifi, eller fornøje dig med et af de mange bræt- og puslespil vi har på hylderne.

De fleste fredage afholder vi gratis, sociale arrangementer i Kanten. Dem kalder vi ‘FredagsKanter’ og det kan være alt fra foredrag, koncerter og filmfremvisning til fællessang, ferniseringer og kreative workshops. Du kan se programmet for de kommende FredagsKanter her på siden.

Hvis du vil have have nyt om større sociale arrangementer på Kofoeds Skole, så kan du følge med via Kofoeds Skoles Facebook-side eller tilmeld dig vores nyhedsbrev til ‘Kofoeds Skoles Venner’.

Hvis du har gode ideer og ønsker til arrangementer i Kofoeds Kant, generelle forespørgsler, mv., så send os gerne en mail på kanten@kofoedsskole.dk

Åbningstider for Kofoeds Kant

Mandag-torsdag fra kl. 8-15.30
Fredag fra kl. 8-13.30

Kontakt Kofoeds Kant

Vejleder & Koordinator, Kofoeds Kant

Direkte nummer: 41 73 31 15

Mail: hellem@kofoedsskole.dk

Foto: Robert Hjortshøj

FredagsKanter er sociale arrangementer, hver fredag klokken 13:00 i Café Kofoeds Kant, Holmbladsgade 120, 2300 København S.
1. september kl. 13:00

Foredrag med Jens-André Herbener

Jens-André Herbener giver en introduktion til den globale biodiversitets- og klimakrise, og han fremlægger forslag til en 9-punktskøreplan for, hvordan vi løser tvillingekriserne, så både mennesker og andre arter kan overleve og trives. Kom og bliv klogere på, hvad vi i fællesskab kan gøre for den blå planet.

Jens-André Herbener er religionshistoriker, klimadebattør og forfatter til bl.a. “Økokrati” fra 2022.

8. september kl. 13:00

Spilleklub med 65+

Ældreforeningen ‘Kofoed 65+’ inviterer til en eftermiddag med spil – og kaffe/the i Kofoeds Kant. Du kan lære at spille tre forskellige versioner af Rummikub (et tredimensionelt talspil). Du kan også spille nogle af de mange spil, vi har på hylderne i Kofoeds Kant. Du er også velkommen til at komme og lære andre dit yndlingsspil.

15. september kl. 13:00

Digte af Sarah Wigh Fritzen

Sarah Wigh Fritzen er 27 år, læser til pædagog og bor for tiden i en af Kofoeds Skoles Ungdomsboliger. Sarahs digte handler om livet og dets mange finurligheder – og om hvad man kan møde i “Systemet”.

Vi serverer kaffe, the, lidt koldt at drikke – og noget at smage.

22. september kl. 13:00

Koncert med ‘Kofoed All Stars’

Kofoed All Stars giver koncert i Kofoeds Kant. De spiller god gammeldags jazz – og de er alle kursister fra Kofoeds Skole og 65+.

Jan Heise: sang og klaver, Gudrun Vestergaard Sørensen: tenorsaxofon, Birgitte Bestle: guitar og sang, Erik Brodin: kontrabas, Stig Hansen: trommer

29. september kl. 13:00

Koncert med Hoe & Skovgaard

Den 30. september 2023 er det 5 år siden Danmark mistede nationalskjalden, Kim Larsen. Duoen, “Hoe & Skovgaard” har sammensat et musikalsk program, der hylder Lune Larsen.

Kom med på en musikalsk rejse “med tomlen i vejret” ud over “Langebro” i retning af “Rabalderstræde”, hvor “Smukke Linda” måske stadig sælger kys til højestbydende, mens “Nanna” ikke er kræsen. Benene får et lille hvil på “Byens Hotel”, hvor “Rita” måske vil “gøre én lykkelig”, mens “Fru Sauterne” danser for. “Sammen & Hver For Sig” får vi en oplevelse af “Masser Af Succes”.

Medmindre andet er noteret foregår alle FredagsKanter i Kofoeds Kant på Holmbladsgade 120.
Fredagskanter er gratis at deltage i og åbne for alle.

Galleri UnderKant

I kælderen under Kofoeds Kant finder du Galleri UnderKant – Kofoeds Skoles eget kunstgalleri

Galleri UnderKant er en udstillingsplatform for de mange kreative mennesker, der færdes på Kofoeds Skole og i den omkringliggende by. Fælles for udstillingerne i Galleri UnderKant er, at det er kunst og kunstnere der har en relation til Kofoeds Skole, Kofoeds skoles historie, eller Kofoeds Skoles bærende værdier.

Galleriet åbnede i 2020 og udstillingerne skifter løbende gennem året.
Åbningstiderne følger Kofoeds Kant og der er gratis adgang.

Åbningstider for Galleri Underkant

Mandag-torsdag fra kl. 8-15.30
Fredag fra kl. 8-13.30

Kontakt Galleri Underkant

Vejleder & Koordinator, Kofoeds Kant

Direkte nummer: 41 73 31 15

Mail: hellem@kofoedsskole.dk

Aktuel udstilling

Udstillingen Rullerier af Catrine Hagbang kan opleves i Galleri UnderKant på Kofoeds SkoleRullerier
udstilling af Catrine Hagbang
31.08.2023 – 20.10.2023

Catrine Hagbangs farverige malerier er indbegrebet af at leve i nuet.

Med en bred palette af materialer – fra akryl og blyant til kaffe, avisklip og tryk med grillriste og gamle sko – forvandler Catrine Hagbang gamle rullegardiner til farvesprudlende (og slidstærk) kunst i impulsive eksplosioner af kreativitet.

Værkerne i udstillingen er blevet til i Catrines tid på Kofoeds Skoles kunsthold.

Fernisering

Der er fernisering på udstillingen torsdag d. 31. august 2023, kl. 13-15 i Galleri UnderKant.

Foto: Hasse Borg Søegren

Spørgsmål?

Telefon: 32 68 02 00
E-mail: ks@kofoedsskole.dk

Du er velkommen til henvende dig i ‘Kofoeds Kant’ eller ringe og høre mere om vores tilbud.
Telefonen er åben mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.00 – tirsdag og fredag 9.00-13.00