Ønsker du at gøre en forskel for ledige, hjemløse og socialt udsatte mennesker i Nuuk? Vi søger to dygtige og engagerede socialrådgivere til at udvikle en helhedsorienteret socialfaglig indsats for marginaliserede grupper i Nuuk.

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. februar 2020 klokken 12.00.

Bliv en del af et stærkt team
Kofoeds Skole Nuuk har siden år 2016 arbejdet målrettet og inkluderende med udsatte borgere.

Sammen med en leder og 6 kollegaer udgør du Kofoeds Skole Nuuk. Du er rummelig og empatisk, og har en masse forskellige erfaringer som socialrådgiver, som du har lyst til at bruge i dit arbejde sammen med dine kolleger.

Kofoeds Skole Nuuk arbejder ud fra grundprincippet om ”Hjælp til selvhjælp” og vi har et tæt samarbejde med Sermerssoq Kommune omkring det sociale arbejde relateret til målgruppen.

Vi tilbyder:

  • Socialrådgivning
  • Frivillig social aktivering
  • Omsorg
  • Aktiviteter som for eksempel træsløjd, smykkefremstilling, benarbejde, syning, madlavning m.m.

Da professionel socialrådgivning er en grundpille i Kofoeds Skole Nuuks tilbud, bliver socialrådgivernes rolle særdeles vigtig for at tilbuddet bliver nyttigt, effektivt og meningsfuldt og således en vigtig forudsætning for at skolens elever får effekt af tilbuddet.

Kofoeds Skole Nuuk er en selvejende institution med 7 medarbejdere, som tilbyder hjælp til selvhjælp til socialt udsatte voksne. Vi er et tilbud til mennesker, som gerne vil hjælpe sig selv til et bedre liv. Vi tilbyder et aktivt, udviklende og alkoholfrit socialt netværk for alle ledige og udsatte mennesker, som vil være med i et fællesskab, hvor der er plads til alle.

Faglig profil
Vi ønsker, at du er fleksibel, målrettet, resultatorienteret og formår at fornemme, vurdere og skønne elevernes behov.

Du er opdateret på lovgivningen inden for både social- og beskæftigelsesområdet, og har en bred erfaring med målgruppen af socialt udsatte. Du har en opsøgende evne til at opdatere viden indenfor feltet.

Som uddannet socialrådgiver skal du, sammen med din socialrådgiver kollega, tilbyde eleverne en sikker og fagligt velfunderet socialrådgivning, herunder sammen med eleverne forberede, deltage som bisidder og følge op på samtaler i kommunen og andre samarbejdsparter.

Du evner at vurdere, prioritere og foretage faglige skøn i arbejdets tilrettelæggelse.

Nødvendige personlige kompetencer

  • Det er en stor fordel hvis du har indgående kendskab til grønlandsk sprog og kultur.
  • Du er en ildsjæl, der brænder for menneskearbejdet.
  • Du er et positivt menneske, der ser muligheder.
  • Du kan bevare overblik, struktur og systematik i arbejdet.

Vi tilbyder
En arbejdsplads, hvor vi er stærkt orienteret omkring Det velfungerende team, og sætter således store kræfter ind i forhold til at bevare og udvikle den sociale kapital.

Vi ønsker at tillid, samarbejde og arbejdsglæde er blandt de styrende elementer i vores arbejdsmiljø.

Vil du vide mere
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte forstander Gujo Thorsteinsson på tlf. (+ 299) 58 02 26, og har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef ved Kofoeds Skole Bente Fasmer på + 45 41 73 32 69.

Ansættelsesforhold mv.

Ansættelse pr. 1. april 2020. Stillingen er på gennemsnitlig 40 timer pr. uge. Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og AK for Socialrådgivere og sagsbehandlere ansat under Selvstyret og De Grønlandske kommuner.

Der er desværre ikke mulighed for at stille bolig til rådighed i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er torsdag den 20. februar 2020 klokken 12.00.

Din ansøgning med cv og eksamenspapirer sendes på mail:  jobmailKSN@kofoedsskole.gl

Vi holder ansættelsessamtaler den 25. og 27. februar 2020. Samtalen vil som udgangspunkt blive afholdt i Nuuk.

Vi tilstræber, at medarbejdersammensætningen afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordres alle interesserede – uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder – til at søge stillingen.