For noget tid siden, var Fonden Ensommes Gamle Værn på besøg her på Kofoeds Skole, for at lave en rapportage om vores 65+ hold, som de har været med til at støtte.
65+ holdet er et tilbud til de af vores elever, som er nået pensionsalderen, men ikke er nået dertil, hvor de er klar til at sige farvel til Kofoeds Skole. 

 

Af Marianne Vestergaard Nielsen

Der står Penny Lane på skiltet til øvelokalet. Når døren går op, vælter den høje musik ud i tekøkkenet, og når den lukker igen, suger den lyden med sig, og der bliver helt stille. Ved siden af øvelokalet synger Kofoed 65+ hver mandag fællessang på Musikloftet på Kofoeds Skole.

I dag er ni tidligere elever klar til at synge, men fra den ene dag til den anden, blev de faktisk afskåret fra at komme på skolen på Amager. Kofoeds Skoles tilbud gælder nemlig udelukkende mennesker fra 18 og op til 65 år.

– På min seneste fødselsdag var det slut med at komme her og arbejde med musik, som jeg ellers har gjort i mange år. Da jeg ikke længere kunne være her, mistede jeg faktisk alle mine venner, siger 65-årige Jens Wessberg Schmidt.

Skolens kor, ’Korfødderne’, blev også kraftigt reduceret, da mange af eleverne lige så stille faldt for aldersgrænsen. Men lysten til stadig at være en del af skolen og fællesskabet har intet med fødselsdato at gøre, og derfor blev foreningen Kofoed 65+ stiftet med støtte fra bl.a. Fonden Ensomme Gamles Værn.

– Der kommer hele tiden flere gamle elever til, og vi er nærmer os 70 medlemmer, siger Lydia Nielsen, der både sidder i bestyrelsen og er tovholder på sangholdet. Hun står også for danseholdet, mens andre tager sig af svømning, sprog eller syning.

Da det bliver Jens’ tur til at vælge en fællessang fra sangbogen, tager han ’I skoven skulle være gilde’. Det overrasker ikke de andre, der ved, at han er fugleinteresseret. Efter sidste vers bliver diverse myter om ugler og krager luftet i gruppen, og som Jens ender med at sige, er ugler ikke spor kloge, mens ravne faktisk har intelligens som et fireårigt barn.

I pausen brygger kaffemaskinen i tekøkkenet, og sangerne på holdet skiftes til at tage et pund bønner med til dåsen. Mens kaffen fylder kolbekanden, deler en anden i gruppen ud af en æske After Eight, som hun har taget med. Der bliver snakket klimaproblemer, kigget i gratisaviser, og nogle elever fra de andre hold blander sig i diskussionen. Den tynde mintchokolade er populær. ’Årh, det er bare ren overflod hos jer i 65+!’

Efter kaffen er skyllet ned, deler Jens nogle sange ud, som ikke står i højskolesangbogen. Holdets faste pianist, Bo Petersen, får en pause fra tangenterne, da Jens spiller for på klaveret til ’Always Look on the BrightSide of Life’ og ’When I’m Sixty-four’. Da sangen er slut, falder sludren på Beatles og deres første single fra 1963. En af kvinderne husker meget tydeligt, at det var ’She Loves You’.

– Ja, og dengang kunne jeg intet engelsk, så jeg skrålede bare det, jeg troede, og det var ’skilops sku’, griner Jens.

Han skifter klaveret ud med en guitar, for det næste nummer egner sig bedre til strengeleg. Han slår akkorderne an til ’Se Venedig og dø’, og stemmerne skubber liv i Luigi og måneskin og gondoler. Bagefter runder snakken Lone Kellerman og ’vores’ Kim Larsen. En af sangerne har aldrig været i Venedig og har egentlig heller ikke lyst, hvis det er noget, man dør af.

Den allersidste sang er altid ’En dejlig dag’. Når melodien er slut, er det enden på dagens fællessang. Omvendt er sangholdet en del af begyndelsen på Kofoed 65+, der har fjernet aldersloftet for sammenholdet. Det er god tone.

 

Du kan læse mere om Ensomme Gamles Værns arbejde og hvilke projekter de støtter på deres hjemmeside: www.egv.dk