SOCIALT UDSATTE CYKLER

SOCIALT UDSATTE CYKLER er en kampagne, der handler om at få folk i København og omegn til at donere deres brugte cykler til Kofoeds Skole, hvorefter vi sætter dem i stand og giver dem videre til socialt udsatte mennesker.

Kampagnen har til formål at tilvejebringe cykler til Kofoeds Skoles socialt udsatte brugere og til Kofoeds Skoles socialøkonomiske butikker. Dernæst skal den forsøge at få københavnerne til at se en værdi i at donere deres brugte cykel til Kofoeds Skole – og på den måde også skille sig af med deres cykler på en både miljømæssig og social bæredygtig måde.

Sidst, men ikke mindst, skal kampagnen være med til at oplyse omkring sundhed blandt socialt udsatte, og om hvordan aktivering af udsatte borgere på Kofoeds Skole, kan komme hele København til gavn.

På den måde kommer kampagnen til at indeholde muligheden for at foretage godgørende handlinger (donation af cykler), aktivering af udsatte brugere på Kofoeds Skole (istandsættelse af cyklerne) samt vidensdeling (information om sundhed blandt udsatte + fakta om CO2-besparing ved genbrug af cykler).

Vil du give din brugte cykel videre?
Så download en tro- og loveerklæring til print her.

SÅDAN GI’R DU DIN BRUGTE CYKEL VIDERE

1. Udfyld og underskriv en tro- og loveerklæring.

2. Indlevér din cykel sammen med erklæringen i Kofoeds Skoles Bazar (i Nyrnberggade 1 på Amager) indenfor åbningstiden (onsdag-fredag fra kl. 13 til 17 og lørdag fra kl. 10-14).

3. Herefter sættes cyklen i stand og gives videre til de af vores elever, der har tjent op til det – eller sælges i vores butik til fordel for vores sociale arbejde.

Spørgsmål?

Telefon: 41 73 32 80
E-mail: kommunikation@kofoedsskole.dk

Vi sidder altid klar til at svare på spørgsmål vedr. donationer til Kofoeds Skole.