Vil du være med til at gøre en forskel for socialt udsatte mennesker?
Vi søger en uddannet pædagog 37 timer ugentlig, med tiltrædelse gerne den 1. oktober 2018.
Naapiffik er et mødested for udsatte grønlændere i København, beliggende i Kofoeds Skole på Amager. Vi ønsker en uddannet pædagog, som har socialpædagogisk erfaring, er rummelig og empatisk og formår at arbejde med målgruppen ud fra principperne om ”hjælp til selvhjælp”. Vores målgruppe har forskellige sociale og psykiske udfordringer, flere er hjemløse og misbrugende. Du skal kunne bevare overblikket og sikre struktur og ro i kaotiske situationer.
Kofoeds Skole er et tilbud for mennesker, som gerne vil hjælpe sig selv til et bedre liv. Som medarbejder i Naapiffik – og i øvrigt på resten af Kofoeds Skole – er det vores opgave at gøre det mere overskueligt at finde vej til et mere aktivt liv, hvad enten det handler om at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller få mere indhold i hverdagen.
Arbejdsopgaver, bl.a.
  • Relations arbejde.
  • Bisidder for brugerne efter behov samt yde socialfaglig støtte til at løse akutte sociale udfordringer.
  • Motiverende samtaler og aktiviteter.
  • Planlægge og gennemføre kreative aktiviteter og projekter, herunder ekskursioner.
  • Praktiske opgaver, bl.a. madlavning og rengøring sammen med brugerne (det fælles tredje).
  • Opsøgende arbejde.
  • Brugermøder.

Profil 

Erfaringer 
  • Det kan være en fordel at have indsigt i grønlandsk kultur og sprog.
  • Erfaring i pædagogisk arbejde med udsatte mennesker.
Teoretisk 
  • Pædagogisk uddannelse.
  • Gerne hygiejnekursus.
  • Gerne kørekort.
Personlige 
  • Du kan bevare overblikket, struktur og ro i kaotiske situationer.
  • Du er rummelig og empatisk, har humor og kan arbejde professionelt med udsatte mennesker.
  • Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret, samt have lyst til at bidrage til den faglige udvikling på stedet.
  • Du formår at skabe og bibeholde den gode samarbejdsrelation til vores målgruppe, kolleger og samarbejdspartnere.
  • Du har gode formulerings- og dokumentationsevner.
Ansættelsesforhold mv. 
Ansættelsen er med tiltrædelse fra d. 1. oktober 2018, eller snarest derefter, og i gennemsnit 37 timer ugentlig.
Vi har åbent på hverdage klokken 8-21 og i weekender klokken 9-16. Vi er 6 medarbejdere med skiftende arbejdstider. Din arbejdstid vil kræve fleksibilitet, da du skal regne med ca. en uges aftenvagt, en uges dagvagt og en til to weekender i løbet af en normperiode. Vi tager til vores ejendom i Sorø med forskellige grupper flere gange om året, hvor der indgår overnatning.
Ansættelsen sker som udgangspunkt i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer på Det Statslige Område (OAO-S), samt organisationsaftale for medarbejdere med socialpædagogiske elevrelaterede opgaver på Kofoeds Skole.
Kontakt og ansøgning 
Læs mere om Kofoeds Skole og Naapiffik på www.kofoedsskole.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Mejer på tlf. 41733049, og har du spørgsmål til ansættelsesvilkårene, er du velkommen til at kontakte personalechef Bente Fasmer på tlf. 41733269.
Vi regner med at holde ansættelsessamtaler den 27. august 2018.