STORBYLANDSBY: Kofoeds Skole bliver centrum for et nyt, kreativt boligområde med sociale kontrakter om billige boliger til folk, der har lyst til at udvise samfundssind og hjælpe skolens elever videre ud i samfundet. 

Et nyt og anderledes byrum, der tiltrækker unge familier og samtidig hjælper nogle af nogle af storbyens mest udsatte borgere lidt tættere på det samfund, de er gledet ud af. Det er visionen bag en storbylandsby, som den selvejende, sociale institution Kofoeds Skole er gået sammen med boligselskabet KAB om at skabe.

Planen er, at den tilknappede, indadvendte rødstensbygning på hjørnet af Nyrnbergsgade og Holmbladsgade på Amager skal åbnes for omverdenen og blive centrum for et sprudlende boligområde med skæve bygninger, grønne pletter og socialøkonomiske butikker. Til fælles gavn for nuværende og kommende beboere og de misbrugere, psykisk sårbare og langtidsledige, som dagligt kommer på Kofoeds Skole.

”Vi vil ikke ende som en anakronisme midt i et lokalsamfund, der udvikler sig i rasende fart. Derfor har vi en plan om at udvikle en storbylandsby, hvor beboerne kan komme på vores skole og bruge vores lokaler og gårdmiljø,” siger Robert Olsen, som er forstander på Kofoeds Skole.

Han forestiller sig, at beboere i området omkring skolen kan få vasket i skolens vaskeri, få lappet cyklen og måske få en kop kaffe i den café, der også er på tegnebrættet. Hos boligselskabet KAB ser byggedirektør Rolf Andersen et kæmpe potentiale i skolens alternative miljø.

“Vi tror, det er utrolig værdiskabende, og at de beboere, der kommer til at bo hos os, vil bruge det som en del af deres boligidentitet,” siger Rolf Andersson og fortsætter: ”Vi kan se blandt yngre mennesker, at bydelen, de bor i, betyder rigtig meget. Byens store kvalitet er, at det ikke bare er en soveby med ro og renlighed, men faktisk rummer nogle tilbud af forskellig art. Så vi er sikre på, at vi har en vinder.”

Og hos Københavns Kommune får planerne stor opbakning fra teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

“Det er meget på linje med det, vi forsøger som kommune. At åbne byens rum op, så vi ikke skærmer os af mod hinanden, men møder hinanden på kryds og tværs. Så det lyder enormt positivt,” siger han.

 

“Skolen bygger folk op”

Leila Nørredal står og nipper visne blade af en plante. Hen over sommeren har hun fået indrettet et rustikt cafémiljø på skolens tagterrasse. ”Jeg fik nogle søde gutter til at lette sig fra sædet og være med til at slibe og male,” siger 64-årige Leila Nørredal.

Hun er uddannet socialpædagog, men begyndte at komme på Kofoeds Skole, da hun røg ud af arbejdsmarkedet for 15 år siden. Derefter tog hun en uddannelse som sosu-hjælper og fik arbejde på et plejehjem. Men nu er hun tilbage på skolen – og færdig med arbejdsmarkedet, understreger hun.

”Samfundet behandler sine gamle så rædselsfuldt. Og jeg er tit gået hjem og har følt, jeg ikke kunne gøre mit arbejde ordentligt og opfylde helt basale behov som tale og nærvær,” siger hun.

Nu kommer hun dagligt på Kofoeds Skole og går til drama, kreativ skrivning, sang og meget andet.

”Hvad jeg ikke går til,” siger Leila Nørredal og klukker: ”Jeg får en masse glæde og samvær med søde mennesker. Skolen her bygger folk op, fra de ligger under gulvplankerne, til de får selvværd og kan se meningen med livet,” siger hun.

 

Der skal bygges bro

5-600 mennesker har som Leila Nørredal deres daglige gang på Kofoeds Skole. Det er tidligere og nuværende misbrugere, hjemløse, psykisk sårbare, udsatte grønlændere eller folk, der af forskellige årsager ikke passer ind i samfundet. 70 procent af eleverne har været arbejdsløse i mere end ti år, anslår forstander Robert Olsen.

”De fleste vil gerne arbejde og har stor glæde af de arbejdsfællesskaber, vi har her på skolen. Men når det virkelig går hårdt for sig – for eksempel når vi forbereder vores sommermarked, hvor der skal arbejdes hurtigt – er der mange, der står af,” siger han.

På Kofoeds Skole kan de få undervisning i frisørværkstedet, autoværkstedet eller cykelværkstedet; de kan gå i gartneriet eller på miljøpladsen, arbejde på vaskeriet, syværkstedet eller møbelsnedkeriet; eller de kan udfolde deres kreative sider inden for it, journalistik, drama og sang. Alt sammen inden for nogle rammer, der tager højde for deres tilstand.

Men aktiviteterne finder sted i et lukket rum. Og det vil skolen nu lave om på.

”Vi har brug for noget brobygning, så vi ikke isolerer udsatte grupper i enklaver, hvor ingen andre kommer. Hvis vi skal fastholde sammenhængskraften i samfundet, er vi nødt til at bygge bro mellem dem, der har, og dem, der har mindre,” siger Robert Olsen.

 

Det neutrale møde

Med støtte fra Realdania har skolens elever, lærere og bestyrelse i samarbejde med skolens naboer udviklet en storstilet visionsplan, der bygger på bæredygtighed og socialøkonomi. Ud over en omfattende energirenovering skal skolens aktiviteter omstilles fra produktion i lukkede værksteder til fremstilling af varer, der skal sælges i socialøkonomiske butikker – for eksempel restaurerede møbler og redesignet genbrugstøj.

“I dag har folk ingen grund til at komme ind på skolen. Men en butik er en måde at skabe et neutralt møde. Og måske kan det flytte vores elever lidt tættere på arbejdsmarkedet at arbejde i butikkerne. Det er trods alt ikke mange syersker, der er kommet i arbejde efter at have været i vores syværksted,” siger Robert Olsen.

 

Forsker: Planerne vil gavne

På Professionshøjskolen Metropol har lektor Jan Bjerregaard netop afsluttet en serie observationsstudier på Kofoeds Skole. Han er ikke i tvivl om, at skolens planer vil være gavnlige for eleverne.

”Jo mere skolen åbner sig mod samfundet, jo større er elevernes muligheder for at spejle sig i de funktioner, som er nødvendige for at gå ud på arbejdsmarkedet og ud i omverdenen,” siger Jan Bjerregaard.

Han pointerer, at skolen formår at kombinere trygge, socialfaglige rammer med klare krav til eleverne. Det er et godt fundament for skolens nye socialøkonomiske planer.

”Det, at elever kan deltage i forskellige aktiviteter – som skærpes med skolens plan – vil styrke platformen for dem og medvirke til, at eleverne stille og roligt får ambitioner om at komme ud på arbejdsmarkedet,” siger Jan Bjerregaard.

 

”Vi har godhedens gen i os”

Hos KAB fortæller byggedirektør Rolf Andersson, at boligselskabet gerne vil bygge almene familieboliger med en social kontrakt.

“Du får en god bolig til en fornuftig pris, men du skal så også være åben og indstillet på, at du bor som en tæt nabo til et sted, hvor der er nogle folk, som har det svært og skal videre i livet, og det vil du som god nabo gerne give et bidrag til,” siger han.

Bidraget kunne for eksempel være en positiv indstilling til, at rengøring bliver varetaget af skolens elever.

“Man må forstå, at alting ikke går snorlige og have en vis rummelighed over for, at der ikke blev fejet klokken 8 i morges, men om eftermiddagen, fordi der lige var en, der faldt ud af en eller anden grund,” siger Rolf Andersson.

Han understreger dog, at KAB ikke er en behandlingsinstitution, men et boligselskab, der har til opgave at bygge attraktive boliger.

“Vi har allesammen godhedens gen i os og vil gerne være ordentlige mennesker. Det giver vi folk en mulighed for at udleve, samtidig med at vi prøver at være realister,” siger Rolf Andersson:

“Det kan ikke nytte noget, at man nærmest skal være medlem af Venligboerne og virkelig skal yde for at kunne bo der. Man skal have lov at være helt almindeligt menneske og leve det liv, man gerne vil leve, men i et godt naboskab.”