I november var Steven Arnfjord, der er har en Phd. i sociologi, forbi Kofoeds Skole Nuuk for at holde et oplæg om hjemløshed på Grønland – og særligt i Nuuk. Her følger hans oplæg.

I forbindelse med det grønlandske folketingsmedlems Aaja Chemnitz Larsens initiativ til et folkemøde i Nuuk om hjemløshed følger her mit oplæg i fuld længde. Arrangementet foregik på Kofoed Skole i Nuuk med  60 fremmødte og en efterfølgende meget konstruktivt – bred debat.

Tusind tak for invitationen og muligheden for at snakke lidt om vores forskningsarbejde omkring hjemløshed i så vigtig en sammenhæng, med folk med en levet erfaring med hjemløshed, organisationerne, som er involveret i området og det politiske miljø.

Oplægget er skåret ind til benet. Hvis nogen er interesseret i at få tilsendt noget af vores forskningsarbejde så kontakte mig endelig: star@uni.gl.

De sidste par år har vi læst, skrevet og været tilstede i miljøer særligt i Nuuk, hvor mennesker har været ramt af hjemløshed og stadig er det. Projektet er et samarbejde mellem Ilisimatusarfik og det canadiske Memorial University.

Det handler om hjemløshed i en arktisk sammenhæng. Det betyder blandt andet at betingelserne er anderledes end hjemløshed andre steder i verden, hvor vejret er varmere og hvor der er en længere tradition med hjælpearbejdet. De sociale områder i Grønland er også præget af, at vi ikke oplever det meget hårde stofmisbrug eller f.eks. omfattende organiseret kriminalitet.

Når det så er sagt, så er hjemløsheden den samme. Det er et ekstremt fravær af ressourcer og en udledt konsekvens af fattigdom og bolignød.

Hjemløshed er noget man er ramt af.

Man er ikke hjemløs.

Man er først og fremmest et menneske i en presset social situation.

Derfor snakker vi om, at man er ramt af hjemløshed. Man er ramt af de betingelser der stilles til udsigt når samfundet ikke kan hamle op med den situation som man er endt i. Hjemløshed er ikke konstant eller en kronisk tilstand. Man kan være ramt af hjemløshed on & of.

Forskningsmæssigt er det derfor ikke nok at tælle antallet af mennesker, som er ramt af hjemløshed. Det ikke nok at snakke om det som en samlet gruppe. I de danske hjemløsetællinger, den seneste fra 2017, er man f.eks. begyndt at dele folk op i hvilke servicetilbud de benytter, hvor de opholder sig, om de er mænd eller kvinder og lidt om deres etnicitet. Ud fra den opgørelse blev det f.eks. tydeligt, at der rundt om i Danmark er over 400 mennesker med en grønlandsk baggrund, som er ramt af hjemløshed.

Herhjemme har man via offentlige hjemløserapporter alene talt mængden af mennesker i denne situation. Det giver ikke et indblik, hvem der rammes af hjemløshed eller hvordan man reagerer på hjemløsheden.

Via European Observatory on Homelessness taler man om forskellige hjemløshedstyper f.eks.:

  • Rough sleeping – at man sover på gaden
  • Sofa surfing – at man sover hos familie eller venner
  • Herbergs-sovning
  • Funktionelt hjemløshed – at man har et sted men ikke et hjem
  • Skjult hjemløshed

Når det gælder de arktiske områder som Nordcanada og Alaska i USA, så snakker man særligt om:

  • Skjult hjemløshed – det er typisk folk der flytter meget mellem venner og familier og ikke har et fast sted
  • Risiko-hjemløshed – unge og børn med forældre der drikker så meget i perioder at man ikke kan opholde sig hjemme. Kvinder i voldelige ægteskaber, som ikke har et alternativ

I vores forskningsarbejde fokuserer vi på fire grupper:

  • Gruppen af ældre – som er ramt af livsstilssygdomme
  • Mændene med et stort alkohol- og hashforbrug
  • Unge som ikke er i gang med uddannelse eller på arbejdsmarkedet
  • Og så kvinderne

Det er forskellige grupper, som alle er ramt af hjemløshed og kan have meget forskellige behov. Når vi taler overordnet mellem kønnene så snakker mænd om det konkrete – om boligen, stedet der kan være deres eget. De er overordnet set meget præcise i deres ønsker til fremtiden.

For kvinderne handler det naturligvis også om boligen, men det handler næsten først om tryghed og sikkerhed. Om at have et kvindeherberg. Om at have nogle steder, hvor man har mulighed for bare at være kvinde.

På ældresiden kommer det til at handle om sociale plejehjempladser.

Når det handler om de unge så spiller to faktorer ind. Dels en forståelse af et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor man lettere kan komme i job – også med en plettet straffeattest. Jobs på 10 timer eller 20 timer om ugen.

Og dels tanken om, at hvis man ikke har modtaget en reel uddannelse i sit tidligere liv, at så er løbet altså ikke kørt. Et parallelt uddannelsessystem, hvor man kan læse om aftenen og kvalificerer sig mens man er i arbejde.

Forskning i hjemløshed kan ikke altid være en aktivitet, som foregår sådan lidt på afstand. Det handler om det levede liv under pres. Vi har derfor to konkrete ting, som er vigtige at forholde sig til i denne sammenhæng.

Det første er arbejdet mod at skabe flere lavtærskelstilbud. Altså tiltag, hvor man kan henvende sig, uden først at skulle være ædru, henvist, nyvasket eller lign. åbne huse med mennesker inden for, hvor man kan få noget hjælp og blive lyttet til.

Det andet er vedrørende socialpolitikker.

Vi skal støtte kommunerne til at skabe rummelige socialpolitikker. Meget få af vores kommuner har socialpolitikker på det socialt udsatte område. Hvordan skal det rummelige liv være i Sisimiut, hvor går man hen, hvis man ikke har et sted at bo i Oqaatsut eller Kapisillit. Hvordan skaber vi byer hvor de mennesker der ikke lige passer ind også kan være? Demokratiske byer.

Her kan med fordel se på Housing First Strategier eller Critical Time Intervention.

At man skal til at tage en båd eller en flyver til Nuuk og måske endnu længere til noget ukendt København eller Aalborg er ikke en holdbar socialpolitisk strategi. Vi lærer som samfund ikke at løse problemerne, hvis vi ekspedere dem videre. Det skæve og det besværlige skal kunne rummes herhjemme. Det må være både et politisk og et fagligt udgangspunkt for det videre arbejde på hjemløsheds-og fattigdomsområdet her i Grønland.

Hjemløshed forsvinder ikke i morgen. Men i morgen kan vi skabe sociale strategier – social planlægning i et samarbejde mellem politik, marked, den åndelige og den frivillige sektor.