Næsten 2 millioner er der sparet på energiudgifterne. Penge, som vil blive brugt på udvikle det sociale arbejde, så bæredygtighed bliver en naturligt del af den pædagogiske tilgang til udsatte borgere. Det er bare én af målsætningerne på Kofoeds Skole.

Fra 2012 er Kofoeds Skole gået fra at bruge 3,8 millioner på energiudgifter, til i 2016 kun at bruger 2,1 millioner – alene ved at tænke mere bæredygtigt. Et af Kofoeds Skoles boliger på unge hjemløse er blevet passivhus, et andet har fået jordvarme, et tredje har fået luft/varmesystem og alle steder i hovedbygningen i Nyrnberggade, er der lagt om til LED-lys. Men Kofoeds Skole vil gerne endnu mere.

At tænke og handle bæredygtigt er nemlig bare én af de tre visionsstrategier, som Kofoeds Skole arbejder ud fra. Visionerne beskriver en lang række idéer og udfordringer for Kofoeds Skole samt kommer med bud på, hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre i form af forskellige projekter.

Projekterne medvirker dog alle til en miljømæssig og bæredygtig udvikling af Kofoeds Skole, som samtidig skaber en socialøkonomisk retning og en fortætnings- og byudviklingsstrategi (en storbylandsby) på matriklen. Overordnet kan man sige, at skolen skal åbne sig op og være en aktiv spiller i lokalmiljøet.

Ud over energibesparelserne, har bæredygtighedsstrategien også haft andre dimensioner. Der bliver sorteret affald, affald bliver genbrug og der skabes generelt mindre affald. Der er lavet en byhave, der producerer grønsager til køkken. Der er indledt en samarbejde med Bybi, så Kofoeds Skole nu producerer sin egen honning. Et af Kofoeds Skoles værksteder er om dannet til et redesignværksted, som fornyer og upcycler møbler og tøj. Der bliver holdt socialøkonomiske loppemarkeder, hvor al overskuddet går til skolens sociale arbejde, og i august sidste år iværksatte Kofoeds Skole en kampagne, der opfordrede Københavnerne til at donere deres brugte cykler til skolen, så de kunne blive sat i stand i eget cykelværksted og givet videre til socialt udsatte borgere.

I det kommende år vil Kofoeds Skole forsat arbejde med bæredygtighed. Skolen har fået en donation fra A.P. Møllers Støttefond, som gør det muligt at skifte alle vinduer i hovedbygningen, så man bruger mindre energi. Og i samarbejde med Miljøpunkt Amager, har man planer om at skabe et lokal æblemosteri.

En anden del af visionsplanen er, som nævnt, at gå i en social økonomisk retning. Her er planerne at nogle af de produkter, som laves i værkstederne, skal sælge i en række socialøkonomiske butikker, der skabes i facaden mod Nyrnberggade og Holmbladsgade.

Kofoeds Skole har fået finansiering til dette fra Realdania, og planerne er nu så langt, at ombygninger af stueetagen på Kofoeds Skole påbegyndes medio 2017.

 

FRA INDUSTRI TIL BEBOELSE

Udviklingen i området omkring Kofoeds Skole sker hurtigt. Den ene uge lukker Greensquare efter 43 år på Stranlodsvej. Den næste uge dukker der planer om en folkeskole i Holmbladsgade 113 op i aviserne, samtidig med at boligbyggeri skyder i vejret på Strandlodsvej, ved Amagerbanen og det øvrige nærområde.

Kofoeds Skole er også her igang med udviklingsplaner. Sammen med KAB og private lodsejere i den karre, hvor Kofoeds Skole ligger, har skolen planer om at bygge såkaldte blandede boliger. Visionen er, at Kofoeds Skole bliver en del af en storbylandsby, hvor skolen stadig er et sted for udsatte, arbejdsløse og hjemløse mennesker, samtidig med, at der udvikles fællesskaber med naboerne f.eks. gennem samarbejde om fællesopgaver. Karren er i øjeblikket i dialog med Københavns Kommune om disse planer.

Sagt med andre ord, så er Kofoeds Skole godt i gang med at realisere sin visionsplan. Der er langt endnu, men de første skridt er så afgjort taget.

Vil du vide mere om Kofoeds Skoles visionsplan? Så klik ind på www.kofoedsskole.dk/fremtid