På ReDesign Træ arbejder ansatte og elever med genbrugsmaterialer som vi får doneret. Vi laver trædrejerarbejde, snedkerarbejde og kreativ restaurering og redesign af møbler og interiør. Vi varetager ligeledes mindre opgaver indenfor bygningsvedligehold. Vores produkter sælges på Kofoeds Skoles markeder og i vores kommende butikker i Nyrnberggade. Værkstedet har et tæt samarbejde med ReDesign tekstil og ReDesign skind.

 

Om jobbet

Vi tilbyder et job som frivillig på et kreativt værksted med et omsorgsfuldt miljø. Du kommer som frivillig til at arbejde tæt sammen med både ansatte og elever og kan bidrage både kreativt og gå til hånde med ad hoc opgaver.

 

Lidt om dig

Vi forestiller os at du:

  • er ressourcestærk, rummelig, dynamisk og motiverende
  • er kreativ, meget gerne med eller erfaring indenfor træfaget eller restaurering.
  • har en pædagogisk bevidsthed om samværet med ansatte og elever.

 

Hvad får du ud af at være frivillig på Kofoeds Skole?

Vi tilbyder dig – udover muligheden for at gøre en forskel for socialt udsatte – et meningsfyldt fællesskab, udvidelse af dit netværk, nye personlige og faglige kompetencer samt udtalelser til dit CV.

 

Hvornår

Som frivillig kan du være med indenfor værkstedets normale åbningstid som er mandag til fredag 8-15 dog tirsdag til 12 og fredag til 13.30.

 

Om Kofoeds Skole

På Kofoeds Skole hjælper vi socialt udsatte mennesker med at hjælpe sig selv til et bedre liv. Hjælp til selvhjælp, kalder vi det. På skolen samarbejder eleverne med pædagogiske medarbejdere om et fælles mål og får derigennem nye kompetencer. Som frivillig på Kofoeds Skole er du en vigtig del af dette arbejde og du er med til at bidrage til en positiv hverdag for socialt udsatte. Styrken finder vi i et fælles arbejde mellem elev, den pædagogiske medarbejder og de frivillige.

 

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning til Pernille Bro på mail: pernillebr@kofoedsskole.dk, hvor du fortæller, hvorfor du vil være frivillig på Kofoeds Skole samt dit CV.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Torben på telefon 41733151 eller Pernille på telefon 41733203.