Kofoeds Skoles socialøkonomiske butikker åbner sommeren 2018 i helt nyindrettede lokaler i Nyrnberggade. Varerne i butikkerne bliver primært donerede møbler, tøj og cykler og håndværk mm. produceret på skolens værksteder. Al overskud fra butikkerne går til vores sociale arbejde.

 

Om jobbet som frivillig butiksassistent

Butikkerne er åbne for alle og et sted hvor man er i kontakt med både kunder, skolens elever, ansatte og andre frivillige. Arbejdsopgaverne kan bl.a. være:

  • kundebetjening i butik og ved kassen
  • opfyldning af varer og prissætning
  • dekoration af vinduer og butik

 

Lidt om dig

  • Du er serviceminded og har lyst til at sætte dig ind i Kofoeds Skoles arbejde og formidle din viden til kunderne
  • Du har mod på at lære vores betalingssystem (Izettle) at kende, så du kan assistere med kassebetjening, når der er travlt
  • Du har eventuelt erfaring med salg, butiksdrift, design, indretning eller lignende.

 

Hvad får du ud af at være frivillig på Kofoeds Skole?

Vi tilbyder dig – udover muligheden for at gøre en forskel for socialt udsatte – et meningsfyldt fællesskab, udvidelse af dit netværk, nye personlige og faglige kompetencer samt udtalelser til dit CV.

 

Hvornår?

Butikkerne har fra august 2018 åbent onsdag, torsdag og fredag fra kl. 13-17 og lørdag fra 10-15. Butikkerne bemandes af både ansatte, frivillige og elever og der vil altid være en ansat til stede. Du skal som minimum kunne tage en vagt månedligt.

 

Om Kofoeds Skole

På Kofoeds Skole hjælper vi socialt udsatte mennesker med at hjælpe sig selv til et bedre liv. Hjælp til selvhjælp, kalder vi det. På skolen samarbejder eleverne med pædagogiske medarbejdere om et fælles mål og får derigennem nye kompetencer. Som frivillig på Kofoeds Skole er du en vigtig del af dette arbejde og du er med til at bidrage til en positiv hverdag for socialt udsatte. Styrken finder vi i et fælles arbejde mellem elev, den pædagogiske medarbejder og de frivillige.

 

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning til: Signe Ulrich på signeu@kofoedsskole.dk hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil være frivillig i Kofoeds Skoles butikker samt dit CV. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe eller sende en mail til Signe Ulrich på telefon 41733279.

Når vi har modtaget din ansøgning vil du blive inviteret til et informationsmøde i løbet af foråret 2018. Butikkerne åbner i juni og det er muligt at engagere sig som frivillig fra august 2018.