Interview fra Grønland:

Det er svært ikke at blive smittet af den store entusiasme og glød, der hersker hos 68-årige Gudmundur ”Gujo” Thorsteinsson, som til daglig er forstander for den relativt nye grønlandske afdeling af Kofoeds Skole i Nuuk. Kofoeds Avis fik en snak med islændingen, der i 1971 flyttede til Grønland med sin kæreste – og blev der.

 

Umiddelbart kan det virke som en lidt spøjs casting af frontfigur. En islænding i spidsen for et dansk projekt – i Grønland. Og dog. I Gudmundur Thorsteinsson, som i daglig tale bare kaldes for ”Gujo”, har man fundet den helt rigtige forstander for Kofoeds Skole i Nuuk. En mand, der lever og ånder for at hjælpe sine medmennesker. En mand med meget på hjerte – og med netop hjertet placeret på rette sted.

Tilbage i 1971 ankom han til Grønland for første gang sammen med sin grønlandske kæreste Bendo, som han i øvrigt mødte på en beverding i København, og han så sig aldrig tilbage. Gujo slog sig således ned permanent på den is- og snebeklædte kæmpe-ø og begav sig straks ud på en mission: At udføre masser af frivilligt arbejde og gøre alt, han kunne for at være med til at forbedre vilkår for især børn og unge.

I dag føler han sig da heller ikke specielt islandsk.

”Jeg er faktisk mere grønlænder end islænding. Man kan aldrig tage sjælen ud af en islænding, og jeg ligner jo heller ikke en grønlænder, men jeg er accepteret som én. Jeg er en af dem. Alle mine venner er i øvrigt også grønlændere, fortæller 68-årige Gujo, som altså er grønlandsk gift og derudover beriget med fire børn og hele ni børnebørn i sit liv.

 

Et stort, tomt hus

Han har siden begyndelsen af december 2015 (den officielle åbning var i sommeren 2016), stået i spidsen for den kæmpe opgave, det har været – og fortsat er – at etablere den nye afdeling af Kofoeds Skole i Nuuk. Efterfølgende har Gujo og hans stab af medarbejdere på bare fem personer i skrivende stund – fire værkstedsførere og en socialrådgiver – taget et kæmpe skridt i den rigtige retning, og det hårde arbejde har i dén grad båret frugt.

”Vi er nået langt. Der er jo selvfølgelig altid noget nyt at lave og noget at rette op på hele tiden, men værkstedskulturen er nu for alvor kommet i gang. Man skal også hele tiden huske på, at vi er et projekt. Vi bygger noget stort op, men det tager altså tid. Vi skal huske også at trække vejret”, formaner Gujo, inden den ivrige talestrøm fortsætter:

”Den første tid med skolen har været god og lærerig. Vi stod med et fint, stort hus fra begyndelsen – men et tomt et af slagsen. Det var en spændende udfordring at skulle bygge den indvendige del op helt fra bunden. Det er sket rigtig meget på et år, og der foregår naturligvis fortsat noget nyt hos os hver eneste dag. Tingene går ret stærkt, siger Gujo, inden han føler trang til at takke alle dem, som har været med til at støtte projektet.

”Vi er meget privilegerede at være fondsdrevne i tre år. Der er midler til rådighed. Det vil jeg gerne sige alle involverede tak for. Og jeg vil gerne slå fast over for dem, at vi bruger midlerne med stor omhu, beretter Gujo på et i øvrigt imponerende, næsten fejlfrit dansk.

”He-he, ja – min bedstefar sagde ellers altid til mig: ”Du skal være dygtig i skolen, men du behøver ikke lære dansk”. Så det gjorde jeg ikke som barn. Jeg lærte først dansk, da jeg flyttede til Grønland”, lyder det fra forstanderen, som påpeger, at det i dag som ny beboer på Grønland ville være endnu nemmere at lære dansk i forhold til dengang, han selv landede i de kolde omgivelser mod nord.

”Når man kommer til Nuuk i dag, så er det nærmest som at befinde sig i en dansk provinsby. Der snakkes faktisk også dansk i mellem mange indfødte grønlændere”, lyder det fra den karismatiske forstander.

 

Et perfekt match

Gujo har som nævnt altid ydet en kæmpe social indsats på Grønland med masser af frivilligt arbejde – især på sportsområdet. Derfor er det på mange måder et ”match made in heaven”, at Kofoeds Skole og Gujo har fundet melodien sammen.

”Jeg har jo altid hjulpet andre mennesker. Jeg tror meget på begrebet forebyggelse, selv om jeg i mit nuværende job mere arbejder med reparation – altså hvor skaden ER sket hos folk. Men jeg er helt overbevist om, at vi på skolen kan være med til at forebygge – simpelthen ved generelt at oplyse folk bedre. Sætte fokus på problemerne med vores blotte tilstedeværelse, siger Gujo.

Han mener, det er et kæmpe privilegium at arbejde med socialt udsatte på Kofoeds Skole. Især fordi der er så mange positive udfordringer i dagligdagen, men også fordi Kofoeds Skoles metoder er en helt ny måde at gøre tingene på i Grønland.

”Grundprincipperne virker virkelig. Det er sådan en smuk tanke, at man ønsker at få mennesker til at hjælpe sig selv. Intet slår at se et menneske få det bedre”, siger Gujo og lyser op i et kæmpe smil.

”Det har været glædeligt at påtage mig dette job. Det er dejligt, at man i min alder stadig kan noget. At helbredet er intakt, så man kan hjælpe andre. Jeg er glad for, at jeg kan arbejde med det, jeg brænder for. Jeg har faktisk ingen uddannelse, men til gengæld har jeg en kæmpe erfaring. Og så er jeg lidt højtråbende og siger min mening. Det kan der ofte være brug for heroppe. Grønlænderne er lidt mere stille og ydmyge”, smiler Gujo.

 

Grønlændere er overlevere

Modtagelsen af Gujos store Kofoed-projekt har været fantastisk i det grønlandske, og det er noget, der varmer, når man hver dag yder sit bedste for at hjælpe andre til at hjælpe dem selv.

”Det er næsten det største af det hele. Vi får besøg af mange folk eller grupper ude fra hver dag. De giver os ting, donerer tøj osv. Vi møder stor venlighed fra alle. Eleverne er også meget glade for det. Vi kan mærke, at der kommer større og større tilslutning”, fortæller Thorsteinsson.

Ifølge ham ligger det ellers dybt i mange af de grønlændere, som har det svært i det daglige, at de ikke tror på sig selv og generelt stritter lidt imod af natur. Men det går bedre og bedre med tilslutningen – også selv om det stadig tydeligt kan ses, at der kommer færre elever på skolen i de perioder, hvor folk får udbetalt penge fra staten. Så er det andre fristelser ude i byen, der ofte trækker.

Skolen i Nuuk har i skrivende stund cirka 115 elever, hvoraf 35 møder jævnligt op. Alle er arbejdsløse eller hjemløse. Netop disse to grupper er der ofte fordomme omkring i det grønlandske.

”Nogle tænker desværre om socialt udsatte, at ”de altid selv er ude om det”. Visse grupper bliver set ned på, som vi også kender det fra Danmark. Det, vi på Kofoeds Skole skal gøre, er, at være med til at ændre folks holdning, informere folk og udrydde de værste misforståelser. Fortælle, at det altså ikke altid er folks egen skyld, at de er endt, hvor de er endt”, fortæller Gujo.

 

Grib rebet selv

Forstanderen understreger, at man trods alt generelt har et helt unikt forhold til hinanden på Grønland. Heri ligger en styrke, der kan udnyttes positivt.

”Sammenholdet er meget stort og stærkt i Grønland. Kulturen er enestående. Det ligger dybt i folk, at de skal evne at klare sig. De er overlevere af natur. Begrebet ”hjælp til selvhjælp” passer derfor virkelig godt heroppe. Det starter hos folk selv. Kofoeds Skoles privilegium er, at vi kan kaste et reb. Kan vi efterfølgende få de udsatte til at tage fat i det – ja, så kan vi trække dem op. Men de skal selv ønske at gribe rebet” …

 

5 SKARPE

Hvordan ser en typisk dag ud for dig?

Alle dage er forskellige, men jeg møder som regel ind kl. 8, hvor jeg holder et morgenmøde med de øvrige ansatte. Det er de fire værkstedsledere (tømmerværksted, kreativt værksted, køkken og IT-værksted) og en socialrådgiver. Mange telefonopkald foregår før 12, for jeg er nødt til at indberegne tidsforskellen på fire timer til Danmark, hvis jeg skal tale med folk. Når jeg møder ind, spiser I allerede frokost i Danmark.

 

Hvad har været det største irritationsmoment siden åbningen?

Det største problem i dagligdagen er, når noget går i stykker. At mangle noget. Ventetiden kan være lang på at anskaffe ting, når vi ligger så isoleret. Der kan nemt gå seks til otte uger med det. Men det ligger i den grønlandske kultur, at tålmodighed er en dyd. Man må tage det hele med et kæmpe smil.

 

Hvor megen kontakt har du haft med Kofoeds Skoles hovedsæde i København undervejs i opstartsprocessen?

Min kontakt til Kofoeds Skole i København har været massiv. I starten handlede det meget om IT-ting, så vi kunne blive koblet på systemet i Danmark. Jeg skyper også engang imellem med Robert (forstanderen i København, red.), men det har ikke kun været ham, jeg har haft jævnlig kontakt med. Det har været alle i administrationen i Danmark.

 

Hvor ser du Kofoeds Skole i Nuuk om 10 år?

Jeg kunne bl.a. godt tænke mig at få tilknyttet nogle nye væresteder/boliger. At få et samarbejde mellem det offentlige og Kofoeds Skole i Nuuk. Der er en stor udfordring for tiden omkring, at flere og flere unge mennesker bliver hjemløse i Grønland. Det skal stoppes. Den sociale arv i Grønland skal nedbrydes. Der er hvert år 4700 sociale sager med børn i Grønland, og der er kun 56.000 indbyggere. Det er altså rystende tal. Det handler om forebyggelse, forebyggelse, forebyggelse!

 

Hvad er den største forskel på eleverne på Kofoeds Skole i Danmark og i Grønland?

Der er flere muligheder i Danmark – et bedre sammenhængende socialt system. Det er svært at være hjemløs i Grønland i 30 graders frost. Man skal have folk ind et sted med varme. Ellers fryser man altså ihjel.

 

Tekst: Kasper Denager Kopping