Projektleder Signe Ulrich har som sin primære opgave i lang tid arbejdet intenst med at finde områder på Kofoeds Skole, hvor der kan skabes endnu bedre socialøkonomisk omsætning i fremtiden. Det hele kulminerer om kort tid, når de nye butikker med salg af genbrugsvarer, Re-design effekter og egenproducerede produkter åbnes ud mod Nyrnberggade. Hun er glad og fortrøstningsfuld, men også spændt, for der er rigtig mange ting, der skal falde på plads på kort tid, før man er helt klar til at ”trykke på knappen”.

 

Man kan næsten se det på hendes ansigtsudtryk: Der er noget stort på vej lige om hjørnet. Noget, som hun og hendes mange kollegaer har varmet op til i lang tid. Som et spændt barn juleaftensdag lige inden det går løs og klimaks nås, er den socialøkonomiske projektleder Signe Ulrich forventningsfuld og klar.

Inden for få måneder kan hun sammen med Kofoeds Skoles øvrige ansatte og alle eleverne høste frugterne af det store arbejde, hun blandt andet selv har lagt på stedet, lige siden hun blev hentet ind og koblet på den kæmpe opgave, det har været at sikre en bedre socialøkonomi på skolen i fremtiden. Betegnelsen ’socialøkonomi’ bruges fordi størstedelen af tingene er lavet af Kofoeds Skoles elever og fordi fortjenesten herpå, vil blive brugt på arbejdet med dem.

Det socialøkonomiske aspekt og udviklingen på området er således det ene ben ud af tre i en detaljeret visionsplan for Kofoeds Skole, der også handler om at åbne sig op mod lokalsamfundet og skabe mere bæredygtighed.

”Mit primære arbejdsområde er socialøkonomi på Kofoeds Skole og i forlængelse af det arbejdet med- og åbningen af de nye butikker ud med Nyrnberggade her til sommer. Status lige nu er, at vi er midt i orkanens øje. Nu er vi ved at være så tæt på, at der virkelig er meget på én gang, der skal falde på plads – både på det praktiske og rent logistiske plan, men også i forhold til, hvem der for eksempel skal sælge vores varer.

Vi har været i gennem en lang proces med at rekruttere og få frivillige ind udefra og gøre dem til en del af alle de aktiviteter, der foregår på Kofoeds Skole, så de sammen med elever og ansatte er rustet til at stå i butikkerne. Vi har snakket om rigtig meget i rigtig lang tid, men nu begynder det endelig at materialisere sig og blive til virkelighed. Det er et meget spændende sted at befinde sig”, siger Signe Ulrich.

 

Salg i vintagetøj

Mens den kommende tid primært handler om at få butikkerne endeligt klar og siden da at få dem til at fungere optimalt, så har Signe længe arbejdet i kulissen på at finde indtjeningsområder, der kan sikre det bedst mulige socialøkonomiske salg på sigt. Blandt andet lancerede Kofoeds Skole også en socialøkonomisk webshop i starten af februar, der skal give folk mulighed for at købe produkter udenfor butikkernes åbningstid.

”Da jeg begyndte her på skolen, vidste vi ikke helt, hvornår de nye butikker ville stå klar til åbning, så fra start var min opgave egentlig mest at kigge mig omkring på hele skolen, danne mig et samlet overblik og forsøge at finde områder, hvor jeg – ved at skrue på nogle knapper – kunne skabe noget omsætning. Så jeg begyndte blandt andet at se på alle de møbeldonationer, der kommer ind, og arbejde med, hvordan vi kan få ryddet op og skabe større overblik, så kunderne i fremtiden nemmere kan se, hvad det egentlig er, de kan købe her.

Inde i Tøjdepotet har jeg hjulpet dem i gang med en proces, der skal klarlægge, hvad det egentlig er, der har mest værdi dér. Hvordan vi kan sortere i noget, der er ekstra lækkert – blandt andet vintagetøj – for vi tydeligt kan se, at det er noget, der tiltrækker folk og er oppe i tiden. Det er også en del af hele projektet, at vi får en bedre fornemmelse for, hvad det er, der hitter hos folk lige nu, så dem, der fremover sidder og tager imod donationer i genbrugstelefonen, bedre kan spotte, hvad man står og mangler i butikkerne og hvad der kan være salg i.

Grundlaget for at skabe noget godt herude rent socialøkonomisk har hele tiden været til stede, men min opgave blev så bare fra start at se, hvad vi hurtigt kunne komme i gang med, inden butikkerne åbner. Og det gør de så endelig lige om lidt (juni 2018, red.)”, fortæller Signe spændt.

Det hele går dog langt fra op i penge og indtjening. Det ligger i Kofoeds Skoles ånd, at hovedformålet med nye tiltag altid i første omgang er at forbedre liv og livskvalitet for de socialt udsatte, der kommer på lokaliteten. Det betyder også, at der rent faktisk ikke er opstillet mål for- eller stillet krav om, hvor meget de nye socialøkonomiske butikker skal generere på bundlinjen. De har tværtimod andre helt centrale formål:

”Det handler mest om at åbne skolen mere op, og det kan man gøre via disse butikker med store glasfacader og indbydende look. Det er en del af den igangværende forandringsproces på skolen, at folk udefra bliver inviteret ind for at købe noget, støtte os og med det så forhåbentlig får lyst til søge længere ind og bruge den øvrige skole aktivt. Butikkerne er dermed bare første skridt mod et større mål.

Jeg håber virkelig, det skaber en større dynamik mellem de mennesker, der er herinde og de mennesker, der er udenfor, for vi kan hjælpe hinanden på rigtig mange områder. Butikkerne giver også nogle store muligheder i fremtiden for de elever, som er her, fordi de kan lære noget om detailbranchen og servicefaget. Butikkerne er i høj grad lige så meget et middel til at give folk nogle nye kompetencer og noget at samles om”, beretter Signe UIrich.

 

Tingene har stået stille

Hun betoner samtidig, at det kommer til at forpligte, at eleverne får mulighed for at fordybe sig i mere tidssvarende, moderne fagområder, der ikke kræver helt de samme håndværksmæssige evner som de mere klassiske værksteder, man hidtil har brystet sig af at have på skolen.

”Der har været en kultur, hvor man som elev har siddet en del ude på værkstederne og bare lavet, hvad man ville, for mange har ikke rigtig haft de håndværksmæssige kompetencer, der skulle til. På den måde har det hele – uden at det skal lyde for negativt – stået lidt stille. Man har måske mest set det som noget terapeutisk at opholde sig i værkstederne.  

Nu går vi tværtimod mere i retning mod noget, der minder om reelle arbejdsfællesskaber, hvor man med sine evner aktivt bidrager til en produktion, der genererer noget salg, og som så i sidste ende er med til at finansiere skolens aktiviteter. Man kan godt sige, at man som elev får – ja, jeg ved ikke, om det er et større ansvar, men i hvert fald et andet ansvar – ude på de her værksteder. Til gengæld kan eleverne direkte bidrage til, at vi holder skolen kørende og at vores tilbud består – og måske ligefrem udvides.

På den måde synes jeg faktisk, vi giver dem større mulighed for at være en central del af skolen, og selv om der selvfølgelig er nogle, som er skeptiske, kan man allerede mærke, at de fleste er ”på”. Der er masser af ideer, drømme og visioner hos folk her på stedet. Folk, som lyst til at være med til at præge og skabe den nye skole”, smiler Signe Ulrich.

 

Eksperimentarium for fremtiden

Med butikkernes åbning slutter hendes projekt og store ansvar som koordinator på det socialøkonomiske område ikke. Snarere tværtimod.

”Der er en stor opgave i at følge op og se om de ting, vi har skabt, også fungerer i praksis. Der skal være nogen til at samle op og køre maskinen fremad. Fra start er det især vigtigt, at de mennesker, som kommer ind udefra, har en god oplevelse, så de får lyst til at komme igen, når de har været her første gang.

At slå dørene op på dag 1 bliver rigtigt sjovt, men i virkeligheden er det arbejdet, der ligger bagefter, som bliver sjovest. At se, hvordan lokalområdet tager imod det her projekt og at se, hvordan eleverne kan vokse med de nye muligheder, de får. Det er samtidig en ny måde at få folk til at forlade deres vante rammer på. På den måde bliver butikkerne et slags ”eksperimentarium” for, hvordan Kofoeds Skole 2,0 bliver i fremtiden”, betoner Signe Ulrich.

Hun er tydeligvis – og med god grund – stolt af det enorme arbejde til gavn for andre mennesker, hun er med til at udføre. Men én ting ligger hende meget på sinde: Kofoeds Skoles omverden skal kende til- og være en del af det hele.

”Da jeg kom ind på skolen første gang, havde jeg selv den dér oplevelse af at ”hold da op, hvor er det her sted stort, og hvor sker der bare afsindigt mange ting. Men hvordan kunne det mon være, at jeg aldrig nogensinde har hørt om det?”. Sådan tænkte jeg. Det, syntes jeg, var vildt, men sådan skal det altså ikke være.

Missionen er derfor, at folk derude kommer til at kende det her sted. At de ved, hvad de kan bruge det til og hvordan de kan blive en del af det. Hvordan de kan støtte os.

Dét er Kofoeds Skoles fremtid.”

En af de andre idéer omkring butikkerne er, at Kofoeds Skoles elever skal kunne tjene op til at købe varer ved at arbejde i værkstederne og faktisk også få dem til halv pris af, hvad byens øvrige borgere skal give. Så modsat andre butikker, kan det ligefrem være en fordel at være socialt udsat når man handler her.