På vores professionelle autoværksted, kan du som frivillig være med til at vedligeholde og reparere biler for Kofoeds Skole og private kunder. Du får kendskab til bilernes opbygning og funktioner, til reparation og serviceeftersyn og til montering af udstyr.

 

Om jobbet

I det daglige arbejde på Autoværkstedet kan du sammen med elever og medarbejdere løse opgaver som f.eks.:

  • Reparation og vedligeholdelse af skolens biler
  • Afhentning af varer hos leverandører
  • Klargøring, oprydning og rengøring

 

Lidt om dig

  • Du er ressourcestærk, rummelig og kan lide at møde nye mennesker
  • Du spreder et godt humør og er mødestabil
  • Du er ikke nødvendigvis mekaniker, men har stor interesse, og gerne erfaring med faget

 

Hvad får du ud af at være frivillig på Kofoeds Skole?

Vi tilbyder dig – udover muligheden for at gøre en forskel for socialt udsatte – et meningsfyldt fællesskab, udvidelse af dit netværk, nye personlige og faglige kompetencer samt udtalelser til dit CV.

 

Hvornår

Som frivillig har du mulighed for at engagere dig indenfor Autoværkstedets normale  åbningstider som er kl. 08:00 til kl. 15:45. Dog tirsdage til kl. 12:00 og fredage til kl. 14:00.

 

Om os

På Kofoeds Skole hjælper vi socialt udsatte mennesker med at hjælpe sig selv til et bedre liv. Hjælp til selvhjælp, kalder vi det. På skolen samarbejder eleverne med pædagogiske medarbejdere om et fælles mål og får derigennem nye kompetencer. Som frivillig på Kofoeds Skole er du en vigtig del af dette arbejde og du er med til at bidrage til en positiv hverdag for socialt udsatte. Styrken finder vi i et fælles arbejde mellem elev, den pædagogiske medarbejder og de frivillige.

 

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning til Claus Nielsen på mail: clausn@kofoedsskole.dk hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil være frivillig på Kofoeds Skole samt dit CV.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Claus Nielsen på telefon 41 73 31 12.